tirsdag den 27. oktober 2009

Udfordring - 7 loppeting...

... blev det ikke til...., kunne kun fremskaffe 5, da vi som sagt er påbegyndt nedpakningen af vores hjem.

Men her følger de 5 jeg kunne finde.....


2 stk. sovseskåle i rustfrit stål.
Dem er jeg rigtig glade for.




Et gammelt skab, som vores datter har
brugt til opbevaring, da hun boede hjemme.




5 små høns fra sættekassen.




En gammel vægt, som jeg skal bruge til
at veje glasur af med, til mit keramik.




Og sidst, men ikke mindst.... mine 8 gamle AF-stole,
som har stået på loftet i 3 år, og nu skal de slibes og
lakeres, og der skal sættes ny polstring  og nyt stof på,
så de passer til mit / vores nye køkken. Har desuden
også et spisebord, i samme træsort, som også skal
slibes og lakeres, men det kan ikke ses i øjeblikket,
da det er overdækket med ting og sager efter
oprydning i skabene på mit værksted.

Jeg har også 7 glasskåle, 1 stor og 6 i portionsstørrelse.
De har facon som halve æbler der er udhulet.

Desuden har jeg 2 små brune keramik trolde,
som min datter har fundet på genbrug til mig.

De 2 nederste ting kan jeg som sagt
ikke fremvise, da de  er pakket i kasser.

Håber udfordringen er bestået trods alt.

Jeg sender udfordringen med at finde
7 loppefund i sit hjem, videre til:

søndag den 25. oktober 2009

Loftet er nu tømt..

Min mand og jeg har i dag fået tømt loftet. Og jeg skal lige hilse og sige at der kan være meget på sådan et loft som er på ca. 220 m2. Vi har endda sorteret rigtigt meget i alle de ting som stod der, men alligevel blev det til en del køreture til vores nye "gamle" bolig.
Så nu vil jeg slappe af for resten af dagen. Aftensmaden er nem i dag, rester fra i går til mig. Og forloren skildpadde til manden, da han ikke gider spise rester.

lørdag den 24. oktober 2009

Min flotte lilje....

Min flotte lilje, som jeg fik forleden, er bare sprunget så meget ud, og dufter så himmelsk fantastisk.

Prøv lige at se hvor flot den er.

Hyggekrog....

UPS..... Jeg er blevet udfordret af Garnfreak til at vise min hyggekrog frem. Det må jeg så hellere få gjort.
Selvom jeg ikke lige ved hvor meget hygge der er over mit sofa-hjørne lige nu, hvor vi er påbegyndt nedpakningen af vores hjem.



Men der er da, også selv om hylderne på reolen bagved er tømte for ting, trods alt, plads til at sidde og hygge, og få strikket lidt, når hvilen skal falde over en træt krop..

Jeg giver hermed udfordringen videre til Frk. TingelTangel's Univers, Det bedste jeg ved og Strikkeheksen.

fredag den 23. oktober 2009

Bordkort færdige....

Havde for 14 dage siden fået en bestilling på 76 stk. bordkort, med den melding, at hvis jeg ikke syntes jeg kunne nå det, så skulle jeg ikke gå i krig med opgaven. Bestilleren tænkte på vores istandsættelse og forestående flytning, og det var jo sødt af ham. Men......, tænkte jeg, det skulle jeg nok kunne nå.
Fik forberedt bordkortene i løbet af 2 dage, så det kun var klipningen af dem og tilskæringen af navnene jeg skulle have gjort inden i dag.
Og havde da også fået klippet lidt hver dag, men så absolut ikke nok, og lige pludselig, 1½ time før vi skulle afsted i går mod Holstebro, kom jeg i tanke om de her famøse bordkort...., UHA saksen kom på overarbejde. Nåede at få klippet de 52 jeg manglede, og fik skåret 10 navnemærker ud. Resten måtte jeg så lave i går aftes da vi kom hjem fra Holstebro. Og de skulle jo også monteres.
Men, men, men.... jeg nåede det da også, men kl. var sørme også næsten 01.30, natten til i dag, inden jeg kom i seng. Men vigtigst af alt, bestilleren, som er min afsnitsleder, var ovenud tilfreds, da han så resultatet, og det var jo bare fint. Han bliver 60 og er meget politisk interesseret, så hvad andet end hans parti's logo kunne vi bruge som motiv til bordkortene.



Dagen i dag har været præget af træthed, som følge af natteroderiet, og tillige med, russisk besøg i lysthuset, og derudover, har jeg haft en meget irriterende kollega i dag, som mener hun ved alt meget bedre end resten af afdelingen på 28 personer, og som laver sine egne regler for alting. Uha hvor har det bare været træls i dag. Godt min mand tog på virksomhedsbesøg i København i dag og først kommer hjem i morgen, så kan det da ikke gå ud over ham, at jeg ikke har det specielt rart i dag. Så jeg hygger med hundene og katten, og har bare ligget og slumret og slappet af det meste af eftermiddagen og aftenen, da energien, pga. før omtalte besøg ikke har været den helt store. Syntes at det bliver værre og værre for hver gang og jo ældre jeg bliver. Er lidt træt af at det skal gøre så ondt hver gang.
Glæder mig til det slutter engang om forhåbentlig ikke så mange år.

Og glæder mig til i morgen, til jeg får fri ved middagstid, og turen går til messe i Fredericia. Skal bare nyde inspirationen fra alle standene, og har fået "lov" til at tage den store pung med, så jeg bare kan indkøbe det der skulle falde mig ind. Herligt. Ikke at forstå på den måde, at jeg skal spørge om lov, for det skal jeg absolut ikke, da min mand syntes det er helt i orden at lave de investeringer, som han kalder dem, for han kan jo se at jeg får noget ud af alle materialerne.

Glæder mig også til han kommer hjem igen i morgen eftermiddag kl. 17.30.

Godnat for nu. Og måske ses vi i morgen på messen, hvis jeg ellers kan genkende jer.

torsdag den 22. oktober 2009

En hyggelig tur til Holstebro...

I går gik turen til Holstebro, med det aller-, aller-, aller-sidste, som den ældste manglede for at være flyttet helt hjemmefra. En lænestol, en mega-stor opslagstavle og hendes cykel. Cyklen er ret vigtig, når man er flyttet i en lejlighed lige midt i centrum af Holstebro. Men nu er hun som sagt flyttet helt hjemmefra. Lidt underlig fornemmelse. Og alligevel dejligt på en måde, for vi kan jo se at hun stortrives. Og det er jo det vigtigste.

Vi fik læsset af bilen, og kørte straks mod Bilka, da hun skulle have hentet sin seng som var bestilt for 12 dage siden. Hun har sovet på et liggeunderlag i 14 nætter, så hun glædede sig helt vild til at få en rigtig seng at sove i. Far hjalp med at få den bakset op på 2. sal. Og det skal lige siges at det var et syn for guder, når trappeopgangen er smal og sengen en 3/4 seng, 140x200. Men op fik de den da.

Hun ville dog gerne vente med at få sat ben på den, da hun efterhånden var blevet sulten, efter en lang dag med skydeøvelser i Oksbøl og kun 2 x 1/2 stykke brød. Vi fandt en rigtig hyggelig kina-restaurant i gågaden. De leverede en rigtig dejlig og lækker middag til en rimelig penge også. Og mens vi spiste, underholdt hun med historier fra deres øvelse, som de havde været på i sidste uge, så vi lå flade af grin og tårene trillende ned af kinderne, mens de øvrige gæster kiggede misundeligt over på vores bord, fordi vi havde det så sjovt.

Hjemme på 2. sal igen fik vi med fælles hjælp monteret benene på sengen. Derefter skulle sengen redes.
Far får trukket lagnet på, mens ældste står og kæmper med et dynebetræk, nyligt indkøbt i Ikea, til formålet. Hun kan dog ikke forstå at dynen lige pludselig er så lille, den kan slet ikke fylde betrækket ud, lige indtil mor her nærlæser på indpakningen, at det er betræk til en dobbelt dyne hun har købt, og det er trods alt kun en almindelig dyne hun har. Efter mange og lange forklaringer, som jeg stadig ikke tror hun fattede ret meget af, lovede jeg at tage betrækkene med hjem og sy så de passer til hendes dyne.
Hun gik endda så vidt til at tage hendes matematiske studenterhue ned fra væggen, da hun ikke selv mente at hun var berettiget til den, når hun ikke kunne forstå min simple forklaring om hvad en almindelig dyne måler og hvad hendes indkøbte betræk måler....hi hi.

Vi skal så til og hjemad, og får fyldt bilen med et par kasser retur-gods, (ting hun ikke skal bruge alligevel), et garderobestativ, 2 små borde, x antal mange flyttekasser (kasser både fra hende og fra de 2 andre der er flyttet ind), og til slut 2 sække med affald, da der ikke var mere plads i deres affaldscontainer. Så vi fragter affald fra Holstebro til Vejle. Håber ikke borgmesteren i Vejle læser dette, sæt nu vi blev opkrævet flere affalds-afgifter.

Alt i alt, en rigtig dejlig, hyggelig, morsom og skøn aften med ældste datter. Selv om køreturen er lang, skal der ikke gå lang tid inden vi skal til Holstebro igen.

Lige nu ligger der sådan en stak flyttekasser i vores kontor, så nu er der ingen undskylding for ikke at få pakket noget ned, til vi selv skal flytte.


mandag den 19. oktober 2009

Små huer...

Jeg har her i  perioden med i standsættelse af gammel hus ikke den store energi til hverken mine kort eller mit keramik. Det er lidt på stand by. Men, men, men.... jeg kan så absolut ikke undvære noget kreativt at foretage mig. Har her i oprydningsstunderne, (i forbindelse med at vi snart skal flytte), fundet en masse restegarn, som jeg straks tænkte, måske kunne omsættes til de her små huer til Red Barnet.
Jeg er ikke den hurtigste strikker på denne jord, men det er et projekt som er lige til at overskue, især når man er træt efter en lang dags arbejde med nedbrydning. Og det gør heller ikke så meget hvis man falder i søvn midt i det hele, da det er nemt, at finde ud af hvor langt man er nået. Det har jeg da heldigvis fået fundet ud af, trods det at jeg ikke strikker så meget eller så tit.
Så siden i torsdags har jeg fået strikket 3 små huer. Dog mangler der at blive hæftet ender, men det må blive en dag hvor jeg er lidt mere frisk i knolden, og der er noget mere lys end nu.
Jo, så lidt stolt er jeg da af mig selv, at selv i bygge- og flytterod, har jeg fået lavet noget kreativt, og som andre kan få gavn af. Nu håber vi så bare at der er nogle små baby-hoveder som kan passe dem.


Fortsat rigtig god søndag.

En smuk blomst fra en lige så smuk pige....

Dagen i dag startede med at en veninde og jeg var i biografen for at se en film som jeg havde fået gratis billetter til. STORM hedder filmen, og det var nu nok en børnefilm. Men veninden og jeg er rigtig gode til at se børnefilm sammen. Også denne gang. Vi sluttede vores formiddag af med et besøg på Jensens Bøfhus, hvor vi havde rabatkort til, så der var det næsten gratis. Vi fik bøffen med sovs og kartofler til, og bestilte en gang salat til. Efter 2 timer snak mens vi spiste, vendte jeg næsen hjemad mod det gamle hus som vi i øjeblikket går og sætter i stand, hvor manden min havde gået og arbejdet alene i al den tid jeg var væk. Manden som skulle komme og hjælpe i dag, brændte os af, til fordel for en brunch ved sin mor. Men vi håber han kommer i morgen.

Jeg havde taget arbejdstøjet på, så jeg kunne hjælpe lidt, og blev også straks sat i gang. Fik lige væltet en væg mere...., så kom ikke og sig at jeg ikke kan blive nedbryder i min fritid.
Vi arbejdede i yderligere 3-4 timer, og så var manden klar til at køre hjem da kl. var 18.30.
Ved 17-tiden tikkede der en sms ind på min telefon. Det var en sms fra en venindes datter, som jeg havde hjulpet sidste år med at skaffe et job. Hun ville bare lige sige at hun havde været forbi, men ikke fundet os hjemme, så hun havde sat en overraskelse på trappen.


Jeg glædede mig helt vildt til at komme hjem for at se hvad det var. Var dog lige nødt til at vente på at manden var klar til at køre.

Nå...., da vi kom hjem, stod der den flotteste blomst på trappetrinnet, og hvor er den bare skøn. Og der var et lille fint kort hæftet på, hvorpå der stod en masse søde ting, ment som TAK.

Hvor det varmer om hjertet at få sådan en hilsen. For det er jo absolut ikke derfor man gerne vil hjælpe hvor man kan. Man hjælper jo fordi man holder rigtig meget af personen man hjælper, og gerne går gennem ild og vand for ham eller hende. Lige denne gang kunne jeg nøjes med at finde et job, så der var jeg lidt heldig. Blev ikke våd og blev ikke brændt af.


Så jeg siger også TAK, for den smukke og duftende
blomst, fra den lige så smukke, skønne og dejlige tøs, Louise = Frk. TingelTangel.











Bare I kunne dufte den her igennem computeren,
for det er helt eventyrlig himmelsk, som den dufter.










søndag den 18. oktober 2009

Efter en lang arbejdsdag....

i vores nye "gamle" hus i dag, skulle vi bare have noget nemt til aftensmad.

Vi har fået gjort køkken, stue, soveværelse, bryggers og badeværelse klar til i morgen, hvor der kommer en mand for at hjælpe med at klaske noget cemet op på det nederste af væggene, så de kan blive klar til at vi skal støbe gulvene.
Udover det har vi fået banket klinker af væggene i badeværelset, fået banket hul i muren 2 steder, til døre, som ikke lige har været der før. Fået banket pus af væggene i gangen. Så alt i alt begynder det at gå den rigtige vej. Så nu mangler vi kun at fjerne trægulvet i gangen, så er der også klar der.

Nu kan vi da se en ende på det med at køre byggeaffald ud af huset. Og i løbet af næste uge kan vi så køre sand ind i huset til at lave bund til isoleringen som skal lægges ud over hele gulvarealet i stueplan.,
I næste uge kommer VVS-manden med tilbud på gulvvarmen, og derefter går han i gang med at få lagt rør ud til det. I uge 44-45  regner vi med at der bliver støbt gulve. I uge 45 kommer der nye vinduer til hele stueetagen, og i uge 46 kommer tømrerne og sætter vinduerne i. Og derefter skal vi have ordnet lofterne, de gamle skal tages ned og nye sættes op, og så er der opsætning af vægge, lægge klinker på gulvet og sættes døre i alle de indvendige døråbninger.
Der er meget arbejde endnu, men alligevel, så jo, nu lysner det, og man kan se det begynder at tage form, af et hus vi skal flytte ind i senest d. 30.11.09.

Vores nemme aftensmad i dag....
Det blev til en lækker omelet med løg og gulerødder.


Til dessert blev det til 1 pandekage til hver, rester fra hygge i går aftes.






Og sidst men ikke mindst, fiberboller med solsikkefrø som skal nydes til Barneby.... her kl. 21.30, tror jeg det var.

torsdag den 15. oktober 2009

Tirsdagsridning...

Også en lidt forsinket fortælling fra vores tirsdag.
Så blev det atter tirsdag, og Tanja skulle til ridning. Jeg hentede hende fra bostedet ved 13-tiden, så vi havde tid til lidt hygge inden vi skulle afsted til ridningen.

Det endte dog med at Tanja faldt i søvn, hun havde sovet dårligt et par nætter, så da hun kom hjem til mors seng, var der så hyggeligt og trygt, at hun endelig kunne sove. Hun fik en lur, og var så klar til ridning.
Ridningen gik som vanligt, rigtig godt, en dejlig glad pige på Altjo, mens far trækker ham, og rideinstruktøren går ved siden af og holder i det røde bælte, i tilfælde af at Tanja skulle være ved at falde af. Det er heldigvis sjældent det sker.


Hjemme igen fik vi god aftensmad. Storesøster nåede lige hjem på et kort besøg, da hun havde været i Give, og syntes lige hun ville vende hjemme inden hun drog mod Holstebro igen. Dejligt lige at få et knus og et kram af hende, inden Tanja og jeg skulle afsted mod Børkop til bostedet.

På bostedet var Tanja bare så natteklar, at hun lynhurtigt fik børstet tænder og fik nattøj på. Derefter ind under den varme dyne, og bare putte med mor siddende ved siden af i 10-15 min. Hyggeligt at ligge og holde mor i hånden, når man er lige ved at falde i søvn.

En dejlig tirsdag sammen med Tanja.

En rigtig hyggedag i søndags...

Lidt forsinket vil jeg lige skrive lidt om vores hyggelige dag i søndags. Vi fik besøg af min lillebror, svigerinde og min dejlige nevø, Nicolai fra Herlev. Desuden kom også vores store datter, Katja, hjem på besøg fra Holstebro.

Manden min var i gang med at grave ud i vores gamle hus, så alle vi andre tog på tur ud for at besøge vores yngste datter, Tanja, på hendes bosted, da brormand og familie ikke havde set hvor hun var flyttet hen.
Da vi ankom til Børkop, skinnede solen, så vi blev ret hurtige enige om alle sammen at vi skulle gå en tur i det dejlige vejr. Vi tog en runde rundt om søen, hvor vi fik følgeskab af en sød, lidt tyk, kat.

Da der ikke findes en cafe i Børkop, blev vi atter engang enige, vi ville besøge den lokale Pizza-mand, for lige at få lidt at drikke og lidt at spise. Så vi fik lidt sodavand og lidt pizza. Rigtig hyggeligt for os alle.

Derefter vendte vi den kolde næse tilbage til bostedet.

Tanja fik en rigtig fin gave fra sin onkel, tante og fætter. En lille fin Panda, af mærket Fischer Price, indkøbt i Italien, som kan lave en masse lyde når man drejer arme og ben på den. Hun blev rigtig glad for den.




Så blev det tid til at sige farvel til Tanja, og sige tak for en hyggelig dag i hendes selskab.

Senere drog familien fra Herlev tilbage, og vi siger også tak til dem for en dejlig dag sammen med dem. Det var dejligt at se min lille nevø igen, og selvfølgelig brormand og svigerinde.

lørdag den 10. oktober 2009

GRATIS....

Da vi jo snart skal flytte, har vi fået ryddet op på loftet. Fandt disse kassettebånd med børnesange og historier. Er der mon nogen med mindre børn som ville være interesseret i gl. børne-kassettebånd, med musik og historier. Ellers ryger de på genbrug. Nogle af båndene har en lille bog med, hvor historien også er i. Båndene på det 3. billedede i rækken yderst til højre, er bånd som vi selv har optaget historier på, såsom Aladdin, Aristocats m.m. efter historiebånd fra biblioteket.
De har stået på loftet i en del år efterhånden, så de kan måske godt virke / være lidt nussede, men det kan en klud sikkert gøre noget ved. Men de virker. De er gratis, man skal bare betale portoen...




torsdag den 8. oktober 2009

Sikke en fin kjole...

Har lige siddet og læst lidt på de forskellige blogs, som jeg har meldt mig til som fast læser. Kan blive helt misundelig over alt den energi som mange af Jer andre har, med alt det som I får lavet. Men lige i øjeblikket står det kreative lidt på standby hjemme hos mig.
Min mand og jeg har d. 1. sep. overtaget et gammelt hus, som skal istandsættes fra A til Z, og det trækker lidt tænder ud og bruger det meste af den energi som jeg plejer at bruge på mine kreative ting. Jeg håber når vi er færdig med huset, at der igen vil være tid og energi til keramik, strik, kort osv.

Sådan her så stuen ud inden min mand brækkede gulv op og gravede jord ud....







Nu ser den sådan her ud......, så der er lang vej endnu.





I mellemtiden sidder jeg og nyder det I andre laver. Syntes i hvert fald at denne høstfestkjole, er smadderflot, og tænk sig, det har kun taget en aften.

onsdag den 7. oktober 2009

Hjemme igen...

Sygdom blev det heldigvis ikke til. Det gik i sig selv igen efter en nat under den varme dyne.

I dag har vores datter været hjemme, som hun plejer om tirsdagen, efter hun er flyttet hjemmefra.
Om tirsdagen henter jeg hende fra skolen, når hun har fri, derefter står den på hygge indtil far kommer hjem og vi skal afsted til ridning.
Ridningen gik fint i dag. Dejligt som sædvanligt. Hjem og spise og derefter retur til bostedet.

Alt i alt en rigtig dejlig dag sammen med Tanja.
                                                 
Selvom tankerne og en dum fornemmelse i maven kommer mylderne når jeg skal aflevere hende i hendes nye hjem. Er det nu også det rigtige vi har gjort, at lade hende flytte hjemmefra mors og fars trygge favn. Kan personalet nu passe ordenligt på hende.... og mange mange flere dumme tanker, som slet ikke er nødvendige.
For selvfølgelig passer de ordenligt på hende, og ja, hun har det godt, for hun er altid glad når hun skal afleveres. Smiler når hun ser personalet og de andre beboere.
Og sidst men ikke mindst, vi kan jo ikke blive ved med alt nattesjovet, når vi skal passe vores arbejde også. Tanja sover mange gange kun ml. 2 og 5 timer hver nat, mellem kl. 22.00-03.00 eller mellem kl. 03.00-07.00.
Vi er begyndt at nyde at kunne sove hele natten og sove igennem.

Men den dumme fornemmelse i maven tager nok lang tid at komme over. Og tankerne vil nok altid være der i større eller mindre grad. Men sådan er det nok at være forældre til et multihandicappet barn, der vil altid være bekymringer, hvis ikke det ene så det andet.

Dette var lige lidt tanker som kom mylderne i bilen på vej hjem igen....

(På billedet: Tanja "nysser" Lucca...., kærlighed på hendes måde.)

tirsdag den 6. oktober 2009

Jeg fryser.....

Jeg fryser i dag, som en lille hund i en tynd snor....og halsen er begyndt at blive lidt ru.
Gad vide om det er lørdagens fest i et næsten opvarmet telt der indhenter mig...., for jeg blev lidt kold.
Det kunne måske godt være en forkølelse der er på vej med lidt ondt i halsen. Håber det ikke. Gider ikke være syg.

mandag den 5. oktober 2009

Flytning...

Er lige kommet hjem fra Holstebro, hvor vi har været oppe med det sidste flyttelæs til vores ældste datter.
En lidt tom og underlig fornemmelse at komme hjem til det tomme værelse.

Men hun virkede rigtig glad og forventningsfuld da vi kørte fra hende. Og hun er heldigvis en meget selvstændig og moden ung dame, så hun skal nok klare sig. Ellers kan hun heldigvis sin mors tlf.nr.

søndag den 4. oktober 2009

Glæden ved give gaver...

Hjemkommet fra en rigtig dejlig 50 års fødselsdag i nat, sad jeg og tænkte lidt over det med at give gaver som man har gjort lidt ud af og måske selv kreeret.

Aldrig har jeg set en mand blive så glad for en gave som fødselaren blev for rammen vi havde lavet til ham med penge og briller i.
Han fik ellers mange kuverter og kort med mange flere penge i, end der var i vores. Men det er den han vil huske resten af livet. For som han sagde, så skulle den aldrig åbnes, da det var et helt kunstværk. Herligt at kunne glæde på den måde. Og mange af de andre gæster var også lidt imponeret over rammen.

Det er jo bare så fedt at kunne glæde på den måde. Og det er jo ikke så meget man behøver at gøre ud af det, bare modtageren kan se at man har lagt hjertet i det man har lavet.

Så alt i alt en vellykket gave. Og en rigtig dejlig fest med en masse lækkert mad og hyggelige mennesker.

Endnu engang, Jesper, tillykke med fødselsdagen, og tak for en hyggelig aften.

fredag den 2. oktober 2009

Gaven til Jesper blev færdig...

I går aftes blev jeg færdig med gaven til Jesper. Det var ellers lidt svært at finde på noget, da han kun ønskede sig penge til hjælp til nye briller.


Men manden min fik en god ide. Turen gik til vores lokale genbrugs-butik.

Tænk sig man kan finde så fine ting på genbrug. En ramme 23x23 cm og et par fine briller, ialt kr. 25,-, og så i banken og fik vekslet pengesedler til 10 kroner.
Se blot resultatet.   

Det kan vi vist godt være bekendt at have med som gave.

Så nu glælder vi os bare til festen i morgen.

Vi skal dog lige have overstået en flytning først. Vores ældste datter flytter hjemmefra, hun er den sidste af vores skønne døtre der flytter, så nu bliver her lidt tomt. Men vi vænner os nok hurtigt til at være alene igen. Ligesom tiden inden vi fik børn. Det skal nu nok blive godt. Tænk bare alt den tid vi pludselig får til os selv.

Det kan være at mine kreative projekter bliver færdiggjort nu når tiden bliver til det. Skal dog først lige have færdiggjort vores projekt istandsættelse af gammelt hus, som vi overtog d. 1. sep 09. Pyha der er lige lidt at lave først, inden jeg kan komme igang med de små kreative ting.

torsdag den 1. oktober 2009

Billeder til Tanja's værelse...

Vores datter Tanja som er multihandicappet, (Angelmansyndrom), er for en måned siden flyttet på et bosted for udviklingshæmmede.
Derfor syntes jeg at hun skulle have nogle nye billeder til hendes nye værelse. Straks gik jeg igang med at kopier 3 billeder jeg havde set udstillet på hendes tidligere aflastningssted, da jeg ikke syntes at økonomien var til at betale kr. 2000,- pr. stk.
Resultatet syntes jeg selv blev meget godt. Og især prisen er jeg vild med. 3 lærreder med ramme á kr. 35,- ialt kr. 105,- + maling som jeg havde til at stå på hylden alligevel.
Billederne er 30x40 cm.

  
                           

Ny på bloggen....

Så har man også prøvet det...., at sidde i en del timer efterhånden, for at prøve at få lavet en side her på bloggen.

Nu lykkedes det til dels, håber det med lidt øvelse bliver lidt bedre med tiden. Altså "looket" på siden. Må prøve mig frem.

I dag har jeg fået forberedt en fødselsdagsgave til på lørdag. Vi skal til 50 års fødselsdag, og han ønsker sig kun penge til nye briller.

Tog en tur i genbrug og fandt en ramme og et par gamle smarte briller, vil pøve at få lavet noget sjov ud af det. Med brillerne siddende i midten af rammen og 10 krones mønter svarende til det beløb vi vil give, siddende rundt om brillerne. Må se hvordan resultatet bliver. Kan heldigvis nå at redde det med et kort med pengesedler i. Bare ikke så sjovt som det andet.