lørdag den 18. september 2010

Bil kaput igen

Så er starteren i bilen stået af igen.

Godt gjort at man betaler mange tusind kr. for at de, (FORD), sætter en spritny starter i, og så allerede efter 14 dage er der problemer.
Vi afleverede den, så den kunne blive ordnet. Og nu igen 14 dage efter er den stået helt af.

Har dem mistænkt for ikke at have sat en helt ny starter i, men muligvis bare repareret den gamle, eller sat en "ny" brugt i.

Resultatet er i hvert fald, endnu engang at vi har en bil som ikke kan starte.
Men heldigvis står den denne gang i vores indkørsel.

Og de får lov til at lave den UDEN BEREGNING, da de ikke har gjort det ordentlig første gang og anden gang...

God weekend...

mandag den 13. september 2010

Ny garnbutik i Vejle....

JUHUUU....

Ny garnbutik åbner i Vejle...


Klik på billedet for at se teksten i større størrelse...

torsdag den 9. september 2010

Bertram...

Så blev Bertram færdig
til min lille "store" dejlige nevø på 3 år.



Strikket i Holst garn.

søndag den 5. september 2010

Søndagens projekter - del 3

Sidst men ikke mindst har vi fået hentet olie til fyret, fået indkøbt lampe til badeværelset i Silvan til minus 20 % af prisen, da de havde momsfri søndag...

Der har også været tid til lidt pauser, hvor vi har siddet og nydt solen og den flotte himmel og de hvide skyer.


Katten har også nydt det gode vejr...


Derefter har den stået på afslapning fra kl. 18.00, fået lidt at spise, hygget, og set DR1, kl. 20.00.
Var nødt til at se programmet, pårørende til faldende soldater, da ældste-datteren skal afsted til Afghanistan til næste år.

Har derefter siddet og læst lidt blogs, og faldt over denne her...., og jeg kan fuldt tilslutte mig hendes mening, og derfor svarede jeg dette:

Så er vi to som har grædt tårer den sidste time.
Jeg har det desværre tæt inde på livet.
Min ældste datter har taget det valg, at det er soldat hun vil være, og at hun tager til Afghanistan til august næste år.
Og jeg frygter bare så meget at hun ikke kommer hjem igen.
Bare tanken er så forfærdelig....
Så jeg vil også sige; Jeg hader krig...

Jeg har fortalt ældste-datteren det en gang at jeg er ked af at hun vil afsted, men at jeg respekter hendes valg og bakker hende op i hendes beslutning, for jeg tror ikke på at det vil være godt for nogen af os, hvis hun bliver hjemme, kun for min skyld. Og i og med at det er det arbejde hun brænder for, ja så må vi krydse fingre og håbe det bedste.

Godnat, med mange tanker i sindet...

Søndagens projekter - del 2

Næste punkt på dagens projekter, var at køre de sidste grene og kvas på genbrugspladsen....

JUHUUUU, vi er færdige med at rydde den ene side af indkørslen....
Set øverst fra indkørslen ned mod vejen....

Indkørslen set nede fra vejen...


Og så nede fra vejen, men næste fjerdel af stykket..

3. del af stykket...

Sidste stykke inden vejen...

Pyha det har sørme også været hårdt....,
nu mangler vi bare de resterende 2700m2

Og se lige hvad vi fandt i det sidste stykke krat.....

Et skilt fra huset tid som pottemagergård...
Ja, der har jo boet en pottemager her,
og han har også haft butik her.

Det var jo lidt med det i tankerne,
at min mand syntes vi skulle købe stedet her,
nu da jeg også arbejder med ler,
dog bare i stentøj, 
da det kan holde til noget mere end det i rødler.

Skiltet skal op og hænge i mit kommende værksted,
hvis det ikke smuldrer når det tørrer.
Det har jo ligget halvvejs i jorden.
Så der skal måske ikke så meget
til før det går helt i stykker.

Men det er da fedt at finde lidt historie
fra huset tid med andre ejere.

Søndagens projekter - del 1

Søndagen startede med et besøg ved yngste-datteren, da hendes ynglings-person blandt personalet havde sidste dag.

Nanna har været ansat i det år Tanja har boet på bostedet, og Tanja er bare så glad for Nanna, og det er gengældt. Nanna har altid tid til lidt sjov, hygge og holden i hånd hvis det er det man trænger til.
Min overbevisning på at de 2 har det så godt sammen er deres alder. De er jævnaldrene, Tanja fylder 20 til januar, og Nanna er fyldt 20 her i forsommeren. Selvom Tanja er aldersvarende med et barn på 1, så har der alligevel været noget til fælles for de 2.

Nanna har kun være på mellemrejse, for nu skal hun igang med at læse til sygeplejerske. Og tro mig, de personer som engang med tiden skal passes og plejes af Nanna er utrolig heldige, for hun er en af den slags mennesker med hjertet på rette sted, trods hendes unge alder.

Tanja havde (med mors hjælp), indkøbt et armbånd fra Pilgrim til Nanna, og mor havde skrevet et kort for Tanja.

Nanna blev rigtig glad og rørt, både for armbånd og kortet. Så vi fik sagt ordenligt farvel, nå nej, ikke farvel, men på gensyn, for Nanna ville indimellem komme forbi for at besøge Tanja og selvfølgelig de 5 andre beboere. Men som hun selv sagde, så har Tanja en helt speciel plads i hendes hjerte, og hvilken mor ville ikke smelte, når hun hører sådan noget.

Tak for et godt år, og tak for din søde måde at være på, Nanna.









Flagermus...

Ja, jeg nåede desværre ikke i kampens hede at få taget et billede, for at dokumenter at det er rigtig det jeg nu skriver.

I går aftes, da vi sad i køkken-alrummet og så TV, kunne vi høre at katten gik helt amok oppe på vores 1. sal, som forøvrigt ikke er gjort i stand endnu. Indimellem kunne vi også høre en høj piben/skrigen.

Så var vores nysgerrighed vakt, hvad kunne det dog være katten var ved at fange.

Vi skynder os derop, det skal så lige siges at der er ikke strøm deroppe endnu, så heller intet lys, og lommelygten kunne vi ikke finde. Det blev med hjæp fra lommelygten i mobiltelefonen. Og den er ikke speciel god.

Vi tjekker alle rummene efter, og opdager oppe ved en af de synlige bjælker, at der sidder 2, ja TO, flagermus, hvordan de så er kommet ind, er os en gåde.


Billedet er lånt her

Efter en halv times kamp, lykkedes det endelg at fange dem, jeg havde nemlig bestemt ikke lyst til at lægge mig til at sove, vel vidende at der var flagermus på 1. sal.

Vi får lukket dem ud, og jeg kan gå trygt i seng.

I dag har jeg så fundet ud af, at flagermus faktisk er fredet. Så derfor vil jeg lige tilføje at der ikke skete skade på dem, og de blev lukket ud i vores have, i håb om at de ville finde et andet sted at hænge ud, end i vores hus.

torsdag den 2. september 2010

Et år er gået og en beslutning er taget

Kom lige til at tjekke kalenderen.

Hold da lige op, i går var der allerede gået 1 år siden vores handicappede yngste datter flyttede hjemmefra.
Kan slet ikke forstå at det allerede er 1 år siden hun flyttede.
Syntes kun der er gået et par måneder.

Det kan nok skyldes, at selve flytningen og indkøringen er gået så gnidningsløst.

Hun er bare så hurtigt faldet til på bostedet. Og det er bare så skønt, for vi kan se at hun trives.


En beslutning blev taget i dag, mht. mulig jobskifte.

Jeg har sagt ja tak, efter jeg havde fået svar på mine spørgsmål, og syntes det faldt ud til min fordel.

Så 1. nov. tiltræder jeg mit nye job.

Jeg skal heldigvis ikke flytte hverken plads eller skifte chef.
Får lov til at blive siddende i den afdeling hvor jeg er nu, skal bare have andre opgaver.

Og jeg glæder mig rigtig meget.

God torsdag aften....

Endelig nogle færdige projekter....

Jeg skrev vist i et af de forrige indlæg, at jeg ikke havde nået at få lavet noget,som jeg kunne vise frem.
Men det passede ikke helt. Opdagde da jeg skulle tømme mit kamera, at der faktisk var noget at vise frem.

Før sommerferien havde min lillebrors svoger hjulpet os med at få yngstedatterens computer til at virke, så hun kunne spille hendes specielle spil på den. RIGTIG MANGE TAK FOR HJÆLPEN.
Og når vi spurgte ham hvad han skulle have få det, så svarede han, at nu når det var Tanja han hjalp, skulle han ikke have noget. Men så lige pludselig ringede min lillebror og sagde at Søren godt ville have noget alligevel. Gisp tænkte jeg, har vi nu råd til det....

Hans beskeden ønske var en brødkurv af stof, i stil med Steltons modeller, og yae, det ønske kunne jeg i hvert fald opfylde. Har i tidernes morgen syet en til min lillebror og svigerinde, og det var den han havde set.

Så her er Sørens brødkurv, håber du er tilfreds med den.


Det andet har ikke været i gang i meget lang tid, fik dog gjort den ene del færdig i juli måned, forklædet til min kære kollega, og i sidste uge fik jeg lavet skåneærmerne.

Cilla skulle jo have det i tirsdags, da det var hendes sidste arbejdsdag.


Sjældent har jeg set en som blev så glad for sin gave, som Cilla gjorde.
Jeg håber at Cilla syntes det er ok jeg viser hende frem her, iført forklæde og skåneærmer, da hun simpelhen er så skøn en kollega.

Tredje projekt er et billede, jeg havde lovet at male til en anden kollega, hvis barnebarn skulle have det.
Og endelig efter x antal måneder blev jeg færdig. Det er jo svært, når  man også skal nå noget herhjemme.

Min kollega havde givet mig en seddel med ønske om hvad der skulle være på billedet, og der skulle være 3 blomster, som lignede Lamaze's blomsterrangle...., derudover skulle der være en snegl, en edderkop, sommerfugle og mariehøns.

"Misson kompletet", denne kollega blev også bare så glad, for det var bare så godt, som hun sagde. Meget bedre end hun havde forventet, og så kan man vist ikke forlange mere. Billedet blev også afleveret i tirsdags.


Jeg er stadig i gang med mit Granny Stripes,
men lige inden vi tog til Skagen,
opdagede jeg at der var 2, ja hele to, fejl i tæppet,
et par rækker nede,
og så måtte jeg jo trævle op,
for jeg ville kunne se fejlene hele tiden.
Det har så gået langsomt, men støt fremad, og nu
er jeg ved at være på højde med det jeg var inden
jeg trævlede op, så skal nok snart vise det frem igen

I fredags var jeg til Vejle by night...
og der var jeg heldig at finde dette sæt fra Rice,
til halv pris, så jeg slap med kr. 26,-
Det tror jeg, var billigt nok.
For sættet måtte i hvert fald med hjem.


onsdag den 1. september 2010

Jeg får lov til at være "Tante"

Nu kan jeg godt juble det ud over hele blogland,
for nu har Louise selv offentliggjort det.

En af mine veninders datter, denne dejlige skrupsak,
skal endelig have sin lille ønskebaby.

Og hvor jeg dog under
Louise og Marco at blive forældre.

Selv om de har store familier begge to,
har Louise givet mig lov til at være "Tante Di".

Jeg glæder mig sådan til at få lov til at være "Tante".

Har jo kendt Louise siden hun var 3-4 mdr. gammel.
Så føler jo også at hun er lidt i min familie.

Stort tillykke til Louise og Marco.
Og tillykke til mormor Ross og moster Tine.

Knus til jer alle.

Ingen beslutning endnu...

Jeg har endnu ikke været inde ved chefen for at få svar på nogle af de spørgsmål jeg har vedrørende mulig jobskifte.
Han har først tid i morgen, og så må jeg vente på den endelige beslutning fra mig selv, da der er nogle ting som jeg lige skal have afklaret først.
Men jeg er nået så langt til at sige, at hvis svarene falder ud som jeg regner med de gør, så siger jeg ja til det nye job.

Kan forøvrigt se at det er mit indlæg nr. 100, så det må jeg vist hellere få fejret.
Følg med en af dagene, og der vil være en lille give away for lige at markere det.

Jeg skal lige have fundet på hvad det skal være jeg vil give væk....

God onsdag...

Knus til jer alle.