tirsdag den 30. august 2011

Afghanistan update 30.08.2011

Ældstedatteren ringede lige hjem ved 18-tiden for lige at snakke med mor, i går var det jo far hun snakkede med.

Hun ville lige fortælle mig personligt at hun havde det godt, men var øm i kroppen efter påkørslen af bomben...., som alligevel havde noget kraft bag.
 
MRAP'en mistede det ene baghjul, og blev skadet i bagenden, så de har vist været meget heldige.

mandag den 29. august 2011

Nyt fra afghanistan...

I formiddags blev vi, (denne gang manden), endnu engang ringet op af ældstedatteren....

Puha når man lige at tænke, hvad nu......

Hun havde skulle køre natten til mandag, noget taxa-kørsel, som hun forklarede, ikke noget som var farligt, for hun skulle køre i MRAP'en, som er meget sikker.

Ja, tak skal du have....., hun var kørt på en mine (bombe), ikke så kraftig som en vejsidebombe, men alligevel. MRAP'en havde løftet sig lidt og de var blevet rystet rundt inden i. Men ingen var heldigvis kommet noget til. Godt det var MRAP'en og ikke PMV'en de kørte i og godt det var en mine og ikke en vejsidebombe.

Kort tid efter ringer kontaktofficeren for at fortælle det samme, at der ingen grund er til bekymring, for der var ikke sket noget.
Det kan han jo så sagtens sige, det er sgu ikke hans ældstedatter der var kørt på en mine.

Puha, nu må de næste 5 mdr. godt se at gå lidt hurtigt, for ellers ender det da med at jeg får dårlige nerver.

søndag den 28. august 2011

August måned

Der er sket meget i august.

Vi sendte ældstedatteren til Afghanistan, i slutningen af juli.
6 mdr. skal hun være der.
I går, lørdag, havde hun været af sted i 1 mdr., så er der kun 5 mdr. tilbage.....

Vi havde ferie i uge 31 og 32.

Startede med at yngstedatteren skulle på sygehus, til ½-årlig tandrensning i narkose om tirsdagen i uge 31. Denne gang er det bare gået så godt.

 Yngstedatterens mobilkontor i action...
Mobiltelefon og bærbar computer!!!

Onsdag var hun så frisk, at vi kunne køre i Givskud Løvepark, og vi havde en rigtig dejlig tur, og den blev endnu bedre da vi mens vi var derude, fik et opkald fra ældstedatteren, at de var kommet godt af sted, og var landet i Camp Bastion.

 En af de flotte giraffer i Givskud

Hygge med far på trampolinen, inden vi skulle have pandekager 

Tordag holdt vi hyggedag og fik en lækker frokost inden vi kørte yngstedatteren hjem igen.

Fredag, lørdag, søndag og mandag fik vi lavet en del udenfor, vi er ved at forberede til at få lagt fliser og anlagt forhaven.
Ting tager tid, når det mest er manden min som kan knokle, da min ryg ikke rigtig vil være med til de tunge bøvlede ting.

Tirsdag i uge 32, tog vi en tur til Fanø for at besøge en dejlig veninde, som bor derover.
Har kendt hende siden vi gik til spejder som 10-12 årige.
Fik så rigtig kontakt efter vores børn kom til verden.
Hun har 2 dejlige piger hhv. "Frk. TingelTangel" og "det bedste jeg ved".

Vi havde en rigtig dejlig dag hos hende.
Hun bød på lækker aftensmad, som var rester fra "det bedste jeg ved"s bryllupsmiddag om lørdagen.
Til dessert fik vi et stykke af bryllupskagen, og hold da lige op hvor det smagte godt, det hele.

 Disse flotte mini-cupcakes fik vi til kaffetid
om eftermiddagen, de var bare gode.

Og se lige den flotte bryllupskage,
som vi fik til dessert og den smagte himmelsk.

Onsdag, torsdag og fredag lå jeg syg med snot og feber og et megastort forkølelsessår, som endte med at jeg måtte ringe til lægen for at få noget salve til at smøre det med, da det bare ikke blev mindre som dagene gik. Mandag var jeg nogenlunde frisk igen, og der startede manden min på arbejde igen. Jeg havde lige 3 fleks-fridage inden jeg skulle starte igen. Det var nok også meget godt, så jeg kunne komme helt til kræfter.

Det var så vores ferie i år.

Indimellem har jeg fået lavet en del kreativt, men noget af det kan jeg ikke helt afsløre endnu, da modtagerne læser med herinde. Men kan afsløre at den ene gave er en barselsgave.
Jeg skal nok vise billeder af det når vi er nået ind i september, altså efter d. 4. sep.
Så hav tålmodighed lidt endnu.

Fredag og lørdag har vi haft besøg af min bror, svigerinde og dejlige nevø fra Herlev.
Det var lige nogle dejlige dage sammen med dem.

Vi har løbende fået telefonopkald fra ældstedatteren fra landet sydpå, hvor hun fortæller om hvordan det går, og hvad hun gerne vil have sendt derned, da de kun har feltrationer ude i Patrol Baseline.

Alt var forløbet fint lige indtil søndag i sidste uge, hvor der var en soldat fra hendes lejr der blev såret af fragtmenter fra en granat, mandag var det 2 soldater fra hendes deling, som ligger i den anden lejr der blev ramt, soldaten fra søndag og den ene fra mandag blev fløjet til Camp Bastion, og den 3. kunne fortsætte sin patrulje.

I dag har hun haft ringet hjem, den soldat som blev såret af et skud tidligt i morges (søndag morgen), lå 6-7 meter fra hende, da de var på patrulje, så det var rigtig tæt på.

Det ender med at jeg bliver helt hvidhåret inden hun kommer hjem om 5 mdr.

I store træk var det hvad der er sket i august.

lørdag den 27. august 2011

Opfølgning på dilemma...

Der har været stille på min blog meget længe denne gang.

Der har været så meget, bl.a. har vi sendt ældstedatteren afsted til Afghanistan.
Det har lige trukket lidt tænder ud, men mere om det i et andet indlæg.

Min "gamle" veninde gav lyd fra sig og vi fandt en dag hvor det passede os begge, at hun kom til kaffe.
Dejligt at se hende igen, hun kom kl. 9, og kørte først igen kl. 14, så vi fik snakket og renset ud.

Skønt at kunne skrive hende på listen over veninder igen.

Det var som der var en der havde skrevet; personlige problemer, der gjorde udslaget den gang. Og hun var frygteligt ked af at det var gået som det nu var gået.
Hun havde haft en dårlig periode, og kunne ikke overskue, at forholde sig til mit liv også.
Det er jo en ærlig sag, men jeg manglede bare en forklaring dengang, for så kunne jeg måske have hjulpet hende igennem.

Men nu har vi en del vi skal have indhentet, så snakken gik vældig lystigt og fik vendt rigtig mange ting.
Blev eninge om at vi skulle være ærlige og sige hvis der var noget som gik en på.

Vi sms'er nu til hinanden minimum 1 gang i ugen. Og har aftalt at vi skal ses lidt oftere, end det har været tilfældet. Så glæder mig til kaffe/te eftermiddage, med godt selskab og en god snak.

Til alle jer der har lagt kommentarer: I skal have tusind tak for jeres meninger.