tirsdag den 1. oktober 2013

Efter et ½ år...... måske mere...

Som jeg skrev om i marts, har der været problemer personligt og arbejdsmæssigt, som har gjort at jeg allerede helt tilbage i januar fik konstateret en depression.

Depressionen blev udløst af arbejdsmæssige årsager, såsom en dårlig leder og en hel del andet, som jeg ikke vil komme ind på her.

Da jeg i maj syntes at nu går det lidt fremad, kommer det næste slag. Depressionen fik stress som følgesvend, udløst af arbejdsopgaver som skulle have være løst af andre, men som endte på mit bord alligevel.

Efter mange gode snakke med min dejlige læge, som har støttet mig i hele forløbet, kan jeg nu begynde at se lyset for enden af tunnellen.
Selvom der er dage stadig hvor jeg er nødt til lige at trække stikket, så kan jeg mærke at det er 2-3 skridt fremad og kun ½-1 skridt baglæns.

Jeg har f.eks. ikke været afsted til mit elskede keramik siden december, har svært ved i det hele taget at komme afsted til noget hvis jeg ikke har nogen at følges med, har ikke haft overskud til ret meget kreativt osv.
Og der er mange andre reaktioner, såsom træthed, ked af det, mere ondt i ryggen end jeg plejer, svampeangrreb forskellige steder på kroppen og meget andet.
Men som lægen siger, er det en meget naturlig reaktion, når man er ramt af depression og stress, da kroppens forsvar er nedbrudt på en måde, og hvis man så har skavanker i forvejen, bliver man så ramt på det og har mere ondt end man plejer.

Så jeg skal passe på mig selv, og tage de dage indimellem jeg har behov for, for lige at slappe lidt af, uden at have dårlig samvittighed over for bla. arbejdet.

Det skal lige siges at jeg ikke har været sygemeldt på noget tidspunkt, men kun haft enkelte sygedage indimellem, selv om lægen gerne ville have sygemeldt mig.

Min mand har i denne process været så støttende og hjælpsom, så man bare priser sig lykkelig for at det er ham jeg har valgt at være sammen med.
For hvad sjov er der i at have en kone der i 3-4 mdr. har gemt sig under dynen når hun kom hjem fra arbejde. Som ikke har kunne overskue at lave mad, være sammen med andre mennesker og meget andet.

Men nu syntes jeg her på det sidste at det lige er blevet en tand bedre.
I dag f.eks. har jeg fået lavet æblemos og bagt æblekage, af æbler som manden fik af en kollega i går. 3 kg ialt.
Er begyndt at få ryddet op på 1. salen, hvor mit krearum har lignet noget der var løgn. Nu kan man da se gulvet igen. Og jeg føler mig ikke helt som en "Horder" mere....

(Billede lånt her)

I hele dette forløb har jeg haft nogle enkelte gode kollegaer og nogle få men gode venner/veninder, som har passet godt på mig. Som har været der for mig, og trukket mig lidt op, når de kunne mærke at nu var jeg lige ved at synke igen.

Det har været med: 
* at være sammen med dem og en kande te og nogle gode snakke, 
* oplevelser, f.eks. koncerter, som jeg ikke ville have taget afsted til hvis ikke de var med
* ud og spise noget god mad, 
* i biffen og meget andet.
TAK SKAL I HAVE...
I VED SELV HVEM I ER

Så nu håber jeg den positive retning opad forsætter. 
Det skal den.

Nu er forholdene på arbejdet i hvert fald blevet bedre, efter vi fik en ny leder, så jeg ser frem til at slippe helt ud af depressionens og stressens klør.
Så jeg kan begynde at være lidt mere aktiv på alle fronter.

Hav en god dag derude alle sammen.