søndag den 25. juli 2010

Endelig min tur til ferie

Nu er det endelig min tur til ferie.
Efter at have passet kontoret alene i 3 uger, blev det endelig min tur i fredags til at gå på ferie.

Og hele 4 ugers frihed venter mig.

Fredag startede vi med at tage en tur på Vorbasse marked.
Min beskedne høst var 10 ngl. bomuldsgarn og 2 ngl. strømpegarn.
Så man kan da ikke sige at jeg fråsede med pengene.

I går lørdag var min mand og en kammerat i gang med at fælde træer i vores indkørsel, det lignede en urskov, da vi flyttede ind. Så alt skal fældes. Og sikke et arbejde skal jeg lige hilse og sige.
Imens de var igang der, fik jeg gjort rent i hele hytten, hvilket var tiltrængt, for energien har ikke været til det i de 3 uger hvor jeg har passet kontoret alene.

I dag kører vi så grene på genbrugspladsen, for det er desværre for vådt til at vi bare kan brænde det af, selvom det ville have været det nemmeste.
I skrivende stund i denne lille pause, har vi været afsted 4 gange, og der er til mange flere ture. Og i sidste weekend, kørte vi nok 10-11 gange.

Men det lysner, nu kan man se himlen når man kører op igennem indkørslen.

Når vi er færdige i dag, skal jeg vist bare slappe af resten af dagen, og i morgen med.
Vil godt lige mærke at ferien er startet, manden skal nemlig på arbejde i den uge vi kommer til, så der er frit lejde med hvad jeg har lyst til at lave.

God søndag til jer alle.

tirsdag den 20. juli 2010

Opdatering på det nye hækleprojekt - Granny Stripes

Vil såmen bare lige vise hvor
langt jeg er nået med mine Granny Stripes....

  


Og så har jeg helt glemt og fortælle,
at jeg også er gået i gang med en taske,
inspireret af Frau Putz...

  

Ydermere har jeg fået lavet et forklæde,
som min dejlige kollega skal have,
når hun har sidste dag d. 31.08.

Der er en lomme midtpå, og der
er syet et hjerte på i stof med muffins.
Min kollega elsker nemlig at bage muffins.

(Det er min mand som står model,
og han har shorts på under forklædet)

Skal lige have lavet et par skåneærmer til
 hende også, det er en intern joke vi har kørende.

 I sidste måned fik jeg, til en anden af mine
kollegaer, hæklet lidt dukketøj,
eller det vil sige til hende dejlige datter,
hvis dukke havde mistet alt sit tøj i vuggestuen.
Så hun fik lige 2 sæt, frit hæklet ud fra hovedet.

 


mandag den 19. juli 2010

Nye hæklenåle

Efter at have hæklet en hel del med en gammel
model hæklenål, og havde hørt så meget godt
Clover-nålen, så måtte jeg jo bare eje sådan en.

I Vejle havde vores ellers dyre
velassorterede garnforretning dem ikke.

Sad længe og søgte på nettet, og fandt dem flere forskellige
steder og til flere forskellige priser, og forskellige priser på fragt.

Endte ud med at handle her ved Butik-himmelblå i Viby J. 

Deres Clover-hæklenåle sælger de for kr. 39,- pr. stk.

Jeg bestilte fredag d. 16.07., kl. 20.14,
3 hæklenåle,
og blev trukket for kr. 117 + kr. 20,- i porto, altså ialt kr. 137,-
(Har set dem andre steder til kr. 58,-, + porto, så der var da lidt at spare)

Og ved I hvad..... !!!

De var med posten i dag.




Det kan man da kalde hurtig ekspedition.

Tak til Butik-himmelblå for en helt igennem god service.

Så nu må jeg igang og få dem afprøvet.

Har lige prøve-hæklet et par stangmasker,
 og det virker lidt lettere.

fredag den 16. juli 2010

Jeg har fået en Award....

Fra "Alle os med liv" har jeg modtaget denne Award...


Han skriver:
Endelig skal Dianna have en.
Det skal hun fordi; Hun laver nogle fede ting i keramik.
Hun har et gåpåmod der er lærerigt og endelig,
så synes jeg det er fedt at ældre
(undskyld Dianna, men det er man altså,
når man har børn i 20'erne!) også godt vil blogge.

Jeg siger rigtig mange tak for de dejlige ord...
Det luner helt ind i hjertet på en
"ældre", på 43.... ;0)
som godt vil blogge,


Men der følger lige lidt opgaver med.

Første opgave: Send et virtuelt kram
til den du fik awarden af!

Så "Alle os med liv", her er dit kram:

Du kan se det på dette link:

Så skal man kopiere billedet af
sin award til sin egen blog.

I får den lige en gang mere...


Dernæst skal man skrive tre ting
man elsker ved sig selv.

Det er lidt svært at finde de ting man
elsker ved sig selv, men jeg prøver...

1. Elsker mit kreative gen..., og at jeg kan glæde andre med det.
2. Mit gode humør, som jeg syntes jeg har bevaret,
trods egen sygdom, barn med handicap og meget andet
3. At jeg kan se muligheder frem for begrænsinger...

Vis et billede af noget du elsker

Husbonden min, som jeg elsker overalt på jorden...
(Jeg elsker selvfølgelig også mine døtre,
men nøjes lige med et billede)

Så skal man videregive stafetten til fem andre bloggere

Der er så mange bloggere at vælge imellem, men har
alligevel valgt 5 ud, håber ikke der er nogen som
bliver fornærmet over at de ikke blev valgt.

som er en dejlig skrupsak og som jeg
er så heldig at have i mit liv. Har kendt
hende siden hun var 3-4 mdr. gammel.

2. Lotte fra Kvinden der husker
som er så sød og dejlig, og meget betænksom.
Og hun maler nogle helt fantatiske billeder.
Har desværre bare ikke råd til at købe dem lige nu.

3. Birthe fra Garnfreak
som strikker og hækler nogle rigtig flotte,
fantastiske ting, og jeg bliver indimellem helt
misundelig over den fart der er på de pinde.

4. Wenche fra Tusindfryd
som har en helt fantastisk kreativ blog,
og som gerne laver vejledninger, så
alle vi andre også kan finde ud af tingene.
Hun deler glad og gerne ud af ideer.

5. Randi fra Mit pusterum
som også har en dejlig kreativ blog.
Hun laver også nogle rigtig flotte ting.
Og samtidig virker hun som
en hjertevarm person.

uha jeg kunne blive ved...., men stopper her ved nr. 5...

Nu håber jeg at jeg har husket alle
opgaverne der fulgte med...

Rigtig god weekend til alle...

onsdag den 14. juli 2010

Bil-diagnose...

Så har bilen fået sin diagnose...

Det var starteren der var stået af... ÆV....,
det koster så lige kr. 3000,- + arbejdsløn + moms...
og oven i det havde vi i forrige uge lige fået lavet bremser,
skiftet bremseklodser og kugleleje, til den nette sum af kr. 7500,-

Godt vi ikke havde bestilt noget ferie endnu,
for det er ski' ikke sikkert der er råd til det.

Men så er det godt vi har en have vi kan hygge i,
og så nøjes med at tage på små udflugter.

Hvorfor er det lige
- at det skal være så dyrt at få sin bil lavet???

mandag den 12. juli 2010

Mærker til mine syprojekter og nyt hækleprojekt...

Jeg har længe gået og været lidt misundelig på alle de
mange flotte mærker I har rundt omkring i Blog-land.

I og med at jeg har fået fundet min symaskine
frem igen og at der rent faktisk også bliver
produceret noget på den, kunne det jo være
meget fedt, også at kunne sætte sit eget mærke på.

Så efter lidt søgen rundt omkring,
fandt jeg langt om længe denne side,
hvor de havde det udseende jeg godt kunne lide, 
fik bestilt, og 5 dage senere lå disse, hvis jeg
selv skal sige det, flotte mærker i min postkasse.


For ikke så længe siden startede jeg på et hækleprojekt,
et tæppe med bølger, det så også rimeligt fint ud.


Lige indtil jeg fik nærkigget på selve mønstret,
og bølgerne var ikke lige over hinanden.


Det kan godt være det ikke ser sådan
ud, men jeg ville kunne se det hver gang jeg
kiggede på det, og selv om det er håndlavet,
så skal det se ordenligt ud.... så der var ikke
andet at gøre, end at trævle det op.

Da jeg så ikke lige havde lyst til at arbejde med det
samme mønster igen, valgte jeg at lave Granny Stripes,
som er set så mange steder her i Blog-land i øjeblikket,
bl.a. her hos Tusindfryd, som også har lavet en DIY,
som er lige til at gå til, kig her,
hvis du vil se hendes start på tæppet

Er faldet helt og aldeles for det mønster,
så det måtte det blive.


Her kan I se starten på det....
med det farveforløb jeg gerne vil have....
(det samme som i bølgetæppet)
Mørk orange, lys orange, gul rød, lys blå,
mørk blå, mørk grøn, lys grøn, lyserød, pink....


..... og derefter lyseblå, 4 forskellige lilla.... hvad
der så skal komme bagefter vides ikke helt endnu.

Det må jeg lige se på når jeg er nået så langt.


Her er resultatet efter weekendens arbejde...,
er nået til nr. 2 blå.


Det måler ca. 132 cm i bredden,
og jeg håber på at det skal blive ca. 170 cm.

søndag den 11. juli 2010

Dårlig onsdag....

Vi havde besluttet at onsdag ville vi køre til Tyskland, for lige at få shoppet lidt, så der var fyldt op i depoterne til ferien.

Vi nåede også fint til Købmandsgården i Harrislee, og fik handlet pålægschokolade og sprutdrikke til ældstedatteren. Da vi så skulle videre, ville bilen ikke starte, den var død, som i DØD...., ingen rekation overhovedet når nøglen blev sat i og drejet.

Heldigvis fandt vi et sødt ægtepar som gerne ville prøve at hjæpe os, de havde startkabler i bilen, men næh nej det ville ikke lykkedes. Derefter prøvede manden at trække os i gang, men heller ikke det hjalp.

Så tilbød de at slæbe os til Padborg, for så var vi da på den danske side af grænsen.
Det var jo mægtigt sødt af dem.

De bor dog ikke så langt fra os, men han turde ikke rigtig slæbe os hele vejen til Vejle, da træktovet ikke var så langt, og når der ikke er strøm på bilen, virker bremsen heller ikke ordentlig. Han var bange for at vi ville ramme ind i ham hvis vi ikke kunne bremse. Det var jo også forståeligt. Havde ikke den store lyst til at skulle betale reperation af deres bil også.
Så vi endte på en tankstation i Padborg kl. 18.45, onsdag aften hvor alle værksteder er lukket.

På tanken mente de at der var et åben, ca. 1 km. længere henne, direkte modsat retning af stationen.
Vi travede derhen og konstaterede at de havde lukket, men havde døgnservice, og det ved vi jo godt hvad koster....

Så vi travede tilbage til bilen og fik pakket det vi ville tage med, så det ikke lå og fristede i bilen, da den ikke kunne låses på alle dørene da der ingen strøm var på.

Vi havde lige inden vi nåede tilbage til bilen ringet til min veninde, som fandt bus- og togtider til os, dem ringede hun om, da kl. var 19.22.

Der ville køre et tog kl. 19.34, som ville køre til Fredericia og så skulle vi skifte der. Men 12 min. til at finde stationen og vi andede ikke hvor den lå, det var lidt umuligt, og jeg går ikke så hurtigt pga. min ryg. Der ville så også køre en bus kl. 20.11, hvor vi så ville lande i Sønderborg, og der kunne vi så muligvis komme videre fra.
Vi fandt stationen, og busstoppestedet, og bussen kom, MEN..., den kære rejseplan havde lige glemt at skrive at man skulle skifte i Kruså og Røde Kro inden man landede i Sønderborg, og den tid vi ville være i Sønderborg ville svare til hvornår det næste tog kørte. Så vi blev hurtige enige om at så ville vi hellere vente 1½ time på Padborg station.
Det var jo dejligt vejr, jeg havde mit hækletøj med, vi havde drikkevarer og snolder i tasken, og der var en bænk vi kunne sidde på. Tilmed et toilet i stationsbygningen vi kunne benytte. Det eneste vi manglede var lidt overtøj, for på et tidspunkt blev det lidt køligt.

Endelig kom toget og vi var på vej hjem, nåede Fredericia kl. 22.58 og toget til Vejle ville køre kl. 23.11, og da kl. var 23.31 var vi på Vejle Banegård, der valgte vi godt nok at tage en taxa hjem, for den sidste bus hjem var kørt kl. 22.45, og jeg orkede ikke at gå 5 km hjem. Vi har jo også 2 hunde som trængte voldsomt til at blive luftet.

Så kl. 23.50 trådte vi ind ad døren herhjemme, ca. 5 timer senere.

Under hele vores rejse havde min mand kontakt med flere kloge hoveder han kender, og de var alle mere eller mindre enige om at det var batteriet som kunne været faldet sammen, og vi har overhovedet ikke forstand på biler, udover hvordan man skal køre i dem.

Så om torsdagen tog manden sydpå sammen med en ven og nye batterier til bilen, i håb om at de bare skulle skiftes og bilen så ville køre igen.
Men næh nej, hvem har sagt at det overhovedet skal være nemt.

De måtte køre hjem med uforrettet sag.

Gode råd var dyre, men en anden kammerat vidste hvor man kunne låne en biltrailer som kunne bære vores Ford Transit, og han har en bil som kan og må trække så meget. Så turen gik til Padborg igen fredag aften kl. 18.00, og kl. 23.30 var de hjemme igen og bilen står nu ved mekanikeren og afventer mandag morgen, hvor vi så kan få en diagnose og en "KÆMPE" regning.

Og ja, vi skulle nok have haft et autohjælp-abonnement, men det har vi så lige ikke husket, da det var en spritny bil vi fik for 5 år siden og der var autohjælp på de første 2 år. Og det er så lige smuttet....
Det betaler vi så prisen for nu. Men sådan er livet jo bare engang i mellem.

Men inden alt det her skete, havde vi bestilt billetter til Fjordsejlads på Vejle Fjord med vores yngstedatter som bor i Børkop. Vi skulle jo så have hende hentet, hun sidder i kørestol. Og toget kan vi ikke bare tage, for lige netop i Børkop kan du ikke komme på den perron hvor toget kører mod Vejle. Og mod Børkop kunne vi godt have kommet med, med en kørestol, men du kan ikke komme af i Børkop, for der er heller ikke en lift som kan hjælpe dig af. Desuden skulle vi have haft bestilt handicaphjælpen onsdag formiddag for at de kunne nå at arrangere det.

Så vi (jeg og manden) tog toget til Børkop og havde bestilt en taxa til at hente os, en med lift, og vi blev kørt til havnen i Vejle.
Og vi havde en pragtfuld tur på Fjorden. Med masser af is og kolde drikke, der var ikke en vind som rørte på sig, vandet var næsten blikstille.
Vi ringede efter taxaen igen da vi var kommet i land, og nåede Børkop kl. 16.45, hvor vi fik yngstedatteren afleveret ordentlig, og vi kunne så lige nå bussen kl. 17.10.
Men i Vejle kørte den næste bus hjem mod os først kl. 18.45, så vi nåede lige at få handlet lidt og sad og nød vejret på banegården i ca. ½ time inden bussen kom. Vi var hjemme kl. 19.05.

Godt trætte og tænksomme over hvor meget mere besværligt hverdagen er når man ikke har bil.
Hvad der normalt tager 12 min., transport Vejle - Børkop, tager ca. 1½ time og er hundedyrt.

Men alt i alt en dejlig dag i selskab med yngstedatteren som syntes at det var dejligt at have været ude og sejle.


Vejle Fjord broen set fra havnesiden på vej ud...

Vejle Fjord broen lige efter vi
har passeret den på vej ud...

Skonnerten Matha som vi sejlede forbi lige
inden vi skulle sejle tilbage til havnen...

Tirsbæk Gods, på vej ind mod havnen igen..

Yngstedatteren og Skipper

Mange søndagshilsner fra en billøs familie....
Dianna

tirsdag den 6. juli 2010

Frk. Smilla hygger...

Vi fik jo som bekendt en lille ny mis her for nylig.
Frk. Smilla er faldet helt utrolig godt til, 
vandrer rundt mellem hundene som
om hun aldrig har bestilt andet.

Her er hun fanget i et roligt øjeblik,
med hygge i fars arm, en eftermiddag
hvor vi er kommet hjem fra arbejde.


Nu er hun også begyndt at være ude.
Er ved at opdage den store vide verden.
Her med overblik fra stablen af brædder.

Vi håber så at hun kan finde ud af at blive væk fra
hovedvejen, som ligger lige nede for enden af haven.


Når man så har været ude og opleve verden,
bliver man noget så træt,
at fadet med lys kan bruges som hovedpude.

Det skal så lige siges, at normalt må hun
ikke være på spisebordet, men vi nænnede altså ikke
lige at skubbe hende ned da hun lå så sødt.



En dejlig kat som helt klart er faldet godt til hos os.


Hygge en mandag aften....

I går aftes da aftensmaden var i ovnen,
fik jeg lige mixet lidt dej til muffins.

For så kunne de bage mens vi spiste,
og der ville være lækkert til aftenshyggen.


Der er to slags... den ene med lemonsmag og et
stort stykke chokolade i, og den anden alm. lys
dej med mange stykker chokolade i.

Uhm... de var gode med en kop te til.

Jeg var lige på rundtur i vores have inden sengetid,
og nu er det jo en ny have for os, så
vi ved ikke helt hvad der kommer op hvor osv.

Men jeg fandt lige en masse bittesmå jordbær,
som manden min nød med lidt sukker og fløde.

Indkøb...

På min tur til København d. 20. maj, fik jeg indkøbt
lidt forskelligt papir, som jeg ikke har fået vist frem.

Men det råder jeg bod på her.

Dette fra Søstrene Grene til den
fyrstelige sum af kr. 5,- pr. rulle.


Og dette fra Plint,
også til kr. 5,- pr. rulle.


Og i denne fantastiske butik, Plint, så jeg flere ting,
som jeg gerne ville eje, men nærigheden kom op i mig.

Syntes ikke jeg ville give kr. 110,- for en kop med underkop.

Men så fandt jeg ud af, at i "lille" Vejle, har vi også
en butik som forhandler disse skønne ting, og de
havde fødselsdagssalg i slutningen af juni, hvor
alt i butikken var minus 50%,
og så kunne min pengepung være med..... 

Jeg kunne så hjembringe denne flotte kop med
underkop + den søde skål til, for kun kr. 85,-


Der røg lige lidt mere papir med i kurven også,
som ikke var i butikken i København.


I lørdags var jeg lige et smut i vores indkøbscenter "Bryggen",
hvor Søstrene Grene lokkede med gode ting.

Jeg fandt lige lidt mere papir, nu må lageret da snart være fyldt op, med søde Babuska'er, og søde papirslommetørklæder, også med Babuska'er.


Derudover havde de også lidt krus og skåle,
i det røde og hvide design, som jeg så godt kan li',
dog ikke som det dyre, omtalt længere oppe i indlægget.

Men fint nok til mig, i vores køkken, som trænger til lidt farvepift.


Så var der vist ikke mere for denne gang, hvad indkøb angår.