fredag den 4. december 2009

Juletur til Århus.... med to dejlige veninder.

I dag har den stået i den årlige juleturs lys med veninderne.
Vi er 3 tøser som har været kollegaer og nu er meget nære veninder, som hvert år de sidste 2 år har taget på juletur.

De 2 sidste juleture er gået til Jul i Tivoli i København. Og sikke ture vi har haft. Både togturen fra Vejle til Kbh. og retur + de mange timer i Tivoli, med godt at spise og dejlige juleoplevelser, har været det hele værd. Bare det at vi er sammen, uden at blive forstyrret af mænd og børn, og kunne tale sammen uafbrudt i mange timer, er jo en herlig ting.


2 herlige hjulenisser på besøg i Den Gamle By, mens den 3. tager billedet.

I år blev vi enige om at prøve noget andet, så valget faldt på Den Gamle By i Århus, da der også der skulle være julehalløj. Samtidig med havde den ene veninde aldrig været der før, så var det jo en oplagt mulighed for at både hygge og se.


Postvognen i Den Gamle By.

Og når vi nu var i Århus, så måtte vi også en tur til Ikea, da den anden veninde aldrig havde været der. Det må siges at hun blev helt mundlam. Vi har aldrig i de 8 år jeg har kendt hende, oplevet at munden stod stille på hende. Men...., bare tag hende med i Ikea, så tier hun helt stille i mange timer...., så overvældet var hun af den store butik og alle de mange flotte og billige ting man kunne købe.
Jeg formåede at komme ud fra Ikea med kun en lille håndfuld ting, til den formidable pris af kr. 76,50, så det må siges at have været en meget billig tur for mig denne gang. Normalt kommer jeg altid til at fylde vognen godt op.

Alt i alt, en rigtig dejlig tur, som sædvanligt i 2 dejlige veninders selskab.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar