I formiddags blev vi, (denne gang manden), endnu engang ringet op af ældstedatteren....
Puha når man lige at tænke, hvad nu......
Hun havde skulle køre natten til mandag, noget taxa-kørsel, som hun forklarede, ikke noget som var farligt, for hun skulle køre i MRAP'en, som er meget sikker.
Ja, tak skal du have....., hun var kørt på en mine (bombe), ikke så kraftig som en vejsidebombe, men alligevel. MRAP'en havde løftet sig lidt og de var blevet rystet rundt inden i. Men ingen var heldigvis kommet noget til. Godt det var MRAP'en og ikke PMV'en de kørte i og godt det var en mine og ikke en vejsidebombe.
Kort tid efter ringer kontaktofficeren for at fortælle det samme, at der ingen grund er til bekymring, for der var ikke sket noget.
Det kan han jo så sagtens sige, det er sgu ikke hans ældstedatter der var kørt på en mine.
Puha, nu må de næste 5 mdr. godt se at gå lidt hurtigt, for ellers ender det da med at jeg får dårlige nerver.
Puha, jeg føler med dig som mor! Livet er skrøbeligt og det er om at finde en balance imellem at leve det fuldt ud og værne om det man har, passe på sig selv!
SvarSletNår det er sagt er det en sej datter du har! Du må være en stolt (og bange) mor!
Hej Camilla
SvarSletTusind tak for din søde kommentar.
Ja det er en super sej datter jeg har og jeg er så stolt af hende at det næsten ikke kan beskrives med ord.
Men dertil skal så også siges, at ja, jeg er rigtig bange, bange for at hun ikke kommer hjem igen.
Men er nødt til at tro på det, være positiv, men det er svært, når der i løbet af 2 dage har været så tæt bud efter hende.
Kh. Dianna