I går hentede vi yngste datteren kl. 19.00 på bostedet.
Hun skulle til tandlæge på sygehuset kl. 07.30, så det var lidt nemmere at hun sov hjemme, så vi ikke først skulle hente hende tidligt i morges.
Da hun jo som før nævnt er multihandicappet, er det svært at forklare hende hvad der skal ske, og hvorfor det er så fandens vigtigt at få børstet tænder, og det kan man så desværre også se på hendes tænder og tandkød.
Og da man i dagens Danmark ikke må anvende magt for at holde hende både på bostedet i forhold til tandbørstnlingen og ved tandlægen i forhold til tandtjek og tandrensning, er vi desværre nødsaget til indimellem at få hende lagt i narkose på sygehuset, så Regionstandlægen kan komme til at rense og ordne hendes tænder.
Det var så det hun skulle i dag. Det sværeste var nok at hun skulle faste, og hun elsker sin morgenmad. Men det gik ved hjælp af lidt afledningsmanøvrer.
Alt gik bare så fint på sygehuset. Hun var meget samarbejdsvillig, og personalet der var der i dag, var virkelige bare gode til at tackle hende. Det er nemlig ikke alle der er lige gode til at forstå hvad det er man fortæller. Men helt klart en rigtig god oplevelse i dag. Og alle var flinke og venlige og lyttede for en gang skyld til hvad det var vi forklarede om hende. Dejligt.
Hun havde heldigvis ingen huller, men hendes tandkød har det ikke for godt, så vi må klø på med tandbørstningen så godt som vi nu kan. Med fuld forståelse fra Regionstandlægen. Med en ny aftale om et nyt besøg om 1 års tid.
Dejligt med den slags personer. Det kan ikke siges for tit. For igennem årene har vi da været udsat for personale som slet ikke ville høre på hvad vi fortalte, hvad der var bedst for yngste, i forhold til hendes handicap, med en dårlig oplevelse som resultat.
Eftermiddagen er brugt herhjemme, hvor hun har ligget og slappet af på sofaen, og set tv, og mor har strikket.
Efter aftensmaden blev hun kørt hjem til bostedet igen, klar til at komme i skole igen i morgen.
Hvor er det dejligt, at i havde en god oplevelse trods alt, for meget sygehuspersonale kan desværre være temmelig arrogant..
SvarSletHun nød nok også et lille afbræk hjem til jer:)
Der findes jo sundhedspersonale, der ved meget bedre end alle andre. Der findes også dem der kan føle, hvordan vi skal takles.
SvarSletI havde en god oplevelse denne gang g det er jo hovedsagen.
Rigtig god onsdag!
Hej Dianna!
SvarSletDet var rigtig dejlig læsning :0) Som dig kender jeg også kun alt for godt, det personale der ved det hele meget bedre end os og hvor resultatet bliver derefter.
Super dejligt at høre, de lyttede og det hele blev en god oplevelse.
Jeg kom til at tænke på dengang vi kom hjem med vores søn i kørestolen - lammet fra navlen og nedefter efter fejloperationen - vi havde ikke været hjemme mere end et par uger, da en ergoterapeut kom og ville have, at vores søn skulle i en elektrisk kørestol (han var 2½ år).
Hendes argument var, at han skulle kunne følge med andre børn.....Øøh HVAD. Det eneste han har tilbage er sin overkrop og sine arme og han skal bestemt ikke sættes passivt i en el-stol BASTA BASTA og så blev hun smidt ud.
I dag, hvor sønnik er 20 - har han overarme som en havnearbejder og han klarer alt i sin hverdag - uden el-stol og det er os andre der ikke kan følge med, så stærkt går det, når han triller afsted.
Jeg er SÅ glad for, at vi hele vejen har stået fast på vores - og vi priser os lykkelige når vi møder personale, der forstår og har indsigt og empati :0)
Det varmer omkring hjertet!
Stort knus herfra
Lotte
Hej
SvarSletTusind tak for jeres dejlige varme kommentarer.
Og til dig, Lotte, det viser bare at man skal mærke efter mavefornemmelsen og handle efter den. For i de fleste tilfælde er det, det rigtige.
Knus og god eftermiddag til jer alle.