torsdag den 7. juli 2011

Ældstedatteren er flyttet hjem igen.....

i hvert fald for minimum 7 mdr.

Hun drager til Afghanistan om 3 uger, som soldat, overkonstabel, fra Jydske Dragonregiment i Holstebro.

Hendes opgave er at køre PMV'er.

Og da hun ikke ved helt endnu om hun fortsætter i Holstebro når hun kommer hjem fra Afghanistan, syntes vi alle at det var helt tåbeligt at betale for en lejlighed. Desuden flyttede hendes 2 room-mates i sidste uge, så hun skulle have betalt fuld husleje. Så er kr. 10.500,- mange penge at skulle af med hver måned, og især når man så ikke bruger den. Derfor tilbød hendes far og jeg at hun kunne låne vores gæsteværelse på 1. sal, indtil hun kom hjem igen, og indtil der var afklaring på hvad hun efterfølgende skal.

Nu glæder vi os til hun skal afsted, så tiden kan tælle ned til hun kommer hjem igen.
Men tro mig, det bliver hårdt at undvære. Savnet er så småt begyndt at indfinde sig, trods det at hun ikke er taget afsted endnu. Men 3 uger kan hurtigt gå, så det er lige snart hun rejser.

God arbejdslyst min dejlige datter...., og pas nu godt på dig selv og de andre soldater.

Vil lige afslutte med et dejligt billede af vores dejlige "gamle" hund som snart fylder 8 år, og han nyder rigtig meget at ældstedatteren er kommet hjem, for han er hendes hund, i hvert fald hvis de to selv skal sige det. Selv om det er mig som passer ham og betaler for ham i dagligdagen.

Lucca

4 kommentarer:

  1. Dejligt med forældre, der er der for børnene. Hvordan har I det med at hun skal til Afghanistan - det er immervæk krig? Hvad er PMV?
    Vi har yngstebarnet på besøg i en måned- Ronja og hende er også pot og pande.

    SvarSlet
  2. Jeg vil tænke på hende hele tiden mens hun er væk og tælle ned til hun kommer hjem igen! Før da, ved jeg du ikke har ro, hvilket er fuldt ud forståeligt.
    Selvom jeg ELSKER sommeren så ville jeg ønske at det var februar 2012..
    Giv hende en KÆMPE krammer fra mig!!

    SvarSlet
  3. Hej Fru Olsen
    Man gør jo hvad man kan for sine børn.
    Jeg ville lyve hvis jeg sagde at jeg har det godt med at hun skal afsted. Men det er et arbejde hun har valgt, og det bakker vi hende op i. Men vi glæder os til hun kommer helt hjem igen i feb. 12.
    En PMV'er er en panseret mandskabsvogn, hvis det siger dig noget, og ellers kan du se et billede her: http://forsvaret.dk/HOK/Nyt%20og%20Presse/%C3%98vrige%20nyheder/Pages/H%C3%A6renssneberedskabiv%C3%A6rksat.aspx.
    Dejligt med besøg af yngstebarnet.
    Knus Dianna

    Hej Lotte
    Jeg ved at du er næsten lige så bekymret for hende som jeg er, som hvis det havde været en af dine egne der skulle afsted.
    Jeg glæder mig SGû også til feb. 12.
    Dejligt at jeg ved hvor jeg kan få en skulder at læne mig op ad, når (og hvis) det bliver svært.
    Jeg krammer hende i stor stil, fra os alle.
    Knus til dig fra mig

    SvarSlet
  4. Tænkte nok det var en pansret mandskabsvogn. Modig datter du har.
    Jeg kan sagtens følge dig - for mig ville det være et frygteligt skisma. For jeg ville også støtte hende i hendes valg, samtidig med at jeg ville være ved at gå til af bekymring. Men der er jo ikke andet at gøre end at tro på det. Det bliver helt sikkert også en stor og anderledes oplevelse for hende. En oplevelse som modner hende og som hun kan bruge, når hun kommer hjem. Det bliver skønt, når hun kommer hjem og det er overstået.

    SvarSlet