....alt for hurtigt.
Nu er der igen gået næsten 2 uger uden indlæg.
I den mellemliggende tid, er jeg blevet færdig med julegave-indkøbene, maden er indkøbt, ligger i fryseren, der mangler kun lige mælk, fået lavet havregrynskugler, saltede mandler og brændte mandler.
Der ud over har jeg haft besøg af min dejlige nevø på 4½ år, og hans forældre, min skønne lillebror og lige så skønne svigerinde.
De skulle til fest i Viborg i lørdags, så de kom fredag, så vi lige kunne hygge.
Lørdag eftermiddag kørte de mod Viborg, og nevøen blev ved Faster og Onkel.
Vi kørte en tur til McDonald, da Nicolai gerne ville i legerummet, så det passede med at vi kunne spise der. Nem aftensmad, og mere tid til hygge.
Hjemme så vi julekalender og derefter sengetid for Nicolai.
Søndag hyggede vi med film på DVD, trillede havregrynskugler, og figenkugler, som de kunne få med hjem.
Min lillebror syntes nemlig ikke at det er jul, uden Søsters havregrynskugler. Og nu havde Nicolai så lavet dem selv. Bedre kunne det vist ikke være.
Nu er der kun 2 arbejdsdage tilbage, og så er der ferie, til og med d. 2. jan. som er yngstedatterens 21 års fødselsdag.
Går og håber på at ældstedatteren snart kan komme til en telefon dernede i Afghanistan. Nu er det nemlig snart 1 mdr. siden vi sidst har hørt fra hende.
Men intet nyt er godt nyt.....
Glædelig jul og godt nytår til jer alle...
Du må skubbe til "Gamle" og få ham til at vride armen om på hende!!
SvarSletMen som du siger, så er intet nyt, godt nyt!
Måske vi kunne stikke hovederne sammen en gang mellem jul og nytår?
Kunne være ret hyggeligt!!
Knus og dejlig jul osv til jer!! ;O)
Ja, det kunne helt sikkert være rigtig dejligt, at høre hendes stemme igen... håber hun har snart har tid til en lille julehilsen til Jer...
SvarSletGlædelig jul til Jer allesammen...
Hej Lotte
SvarSletDet kunne være hyggeligt, er der nogle dage hvor det passer dig bedre end andre.
Jeg er hjemme hele ugen, har dog lige en lægetid tirsdag ved 13-tiden, og Kent er på arbejde hele tirsdagen.
Har skrevet til "Gamle", men han har lige så svært ved at komme på nettet og til telefonen.
Knus Di
Hej Kirsten
Tak, ja, savner at høre hendes stemme helt vildt.
Knus Di
Ja, tiden flyver - og det er da dejligt, at den også gør det for dig, selvom det er en måned siden du har hørt fra ældstepigen. Men som du siger: intet nyt er godt nyt. Tiden flyver formentlig også for hende.
SvarSletØnsker dig og dine en rigtig god jul.
KH Dorit