torsdag den 24. december 2009

Rigtig hygge slappe af lillejuleaften hele dagen og tak til Lavendelstrik



I dag har været en rigtig dejlig
hygge slappe af dag hele dagen.

Sådan her ser der ud når julefreden
sænker sig i vort lille hjem....

Agathe putter i sengen



Lucca putter ved siden af sofaen,
så er man jo ikke så langt væk fra mor



Max er gået omkuld i sin kasse



Vi har sovet længe, nydt lidt halvsen morgenmad,
set film på TV2-Film, strikket lidt, spist lidt
halvsen frokost..., slappet af på sofaen,
set noget mere film...osv. 

Ældstepigen kom hjem ved middagstid efter
et besøg ved en veninde, og hun havde denne
fine blomst med hjem til sin mor.



For hun syntes lige mor manglede sin julestjerne,
som jeg ellers plejer at få af min lillebror til jul.
Men det kniber lidt denne jul efter de flyttede
 fra Tørring til Herlev i januar.

I år har vi ikke pyntet særlig meget til jul,
faktisk kun 6 nisser og vores julepostnisse,
da vi jo havde regnet med at flytningen
herfra skulle være sket d. 30.11.
Så alle vores kasser med julepynt er
jo flyttet og står så dumt at vi ikke kan
komme til dem før vi er flyttet ind
og har stillet en hel masse på plads.
Af selvsamme grund har vi i år heller
intet juletræ. Vi tager revance næste år
og går Gertrud Sand-amok.

Men vi hygger med det vi nu har...
bla. med vores julepostnisse, disse 3 par
nisser og kaminhylden med alle julegaverne.













Ved 15.15-tiden kom posten med rare sager til
postkassen. Og så måtte jeg jo ud for at tømme den.

  Jeg har i dag modtaget pakke fra Lavendelstrik,
fordi jeg havde vundet i hendes
pakke-julekalender denne dag.

Og se lige her hvad pakken indehholdte....


 
Det smukkeste lommetørklæde-etui og et flot kort.

Tusind tak for julegaven, Lavendelstrik.

Og nu da jeg havde fået tøj på, spurgte ældstepigen
om jeg ikke lige ville med ind til byen, der var
lige lidt småting hun manglede, og
det kunne jeg ikke sige nej til.

Da vi kom hjem var det tid til risengrøden.
Vi plejer nemlig at få risengrød lillejuleaften,
og så er der til risalamande til juleaften.
En juletradition vi har haft i mange år.

Mens grøden kogte, og jeg alligevel skulle
være i køkkenet for at røre i gryden ind imellem,
fik jeg lige bagt brunkager og lavet de
 havregrynskugler, som også skal være her
på matriklen for at det kan blive jul.





Flæskestegen og andestykkerne er taget
op af fryseren, mandlerne er klar....
så... juleaften... bare kom an.

Og hvis I stadig hænger på, på dette lange indlæg,
vil jeg benytte lejligheden til at ønske jer alle...

En rigtig glædelig jul og
et godt og lykkebringende nytår


4 kommentarer:

  1. Det lyder bare som en super hyggedag i har haft.Rigtig glædelig jul og godt nytår til jer også.

    SvarSlet
  2. En rigtig glædelig jul til dig og dine, selvom der ikke lige er Gertrud Sand stemning i det lille hjem ;)

    Julehilsen
    Kari

    SvarSlet
  3. En glædelig jul og godt nytår til dig og dine kære her fra Israel!!!!!

    SvarSlet
  4. Det lyder da som den herligste afslapningsdag man kunne få, især her i juleræs tiden...
    Søde nisser du har oppe, selvom du ikke synes at antallet er passende ;-)

    SvarSlet