Hun lå 5 meter fra vores indkørsel, lige så fin og hel, men ude midt på vejen.
Et er at hun er blevet kørt ned, det er jo nok desværre uundgåligt når man bor så tæt på hovedevejen, men det der kan tænde mig fuldstændigt af, er at bilisten som har påkørt hende bare er kørt videre, uden lige at tjekke om hun var i live eller om der var et telefon nummer som man kunne ringe på.....
For vi ville aldrig bebrejde nogen at de er kommet til at køre hende ned, men en besked havde været rar at få. Nu var vi "heldige" at hun havde været på vej hjem, og derfor lå 5 meter fra vores indkørsel, så vi opdagede hende.
Og når nu uheldet har været ude, så er jeg glad for at jeg lige havde nusset med hende og fodret hende inden jeg skulle køre yngste datteren hjem til hendes bosted. Og at det var sket i løbet af de 45 minutter jeg var væk, så hun ikke skulle ligge der hele natten og måske have endt som en most kat, fordi hun netop lå ude midt på vejen, og der var ingen som ville have en chance for at se hende før de havde kørt over hende.
Hun var helt varm endnu da jeg kom, så jeg trøster mig med at hun har været død med det samme. Jeg fik samlet hende op og lagt ind bag i bilen, og kørte det sidste stykke op på vores gårdsplads, fik lukket hundene ud, så jeg lige kunne få hende ind uden de "overfaldt" mig. Puttede hende i et håndklæde, og hun lå på køkkenbordet mens både min mand og jeg tjekkede om hun nu trak vejret osv. osv. Men hun var helt væk.... desværre, så jeg tog hende op til mig og sad og puttede med hende lidt tid, fik hundene ind så de kunne snuse til hende, for ellers ville de ikke kunne forstå hvor hun var blevet af. De var forbavsende rolige, så rolige har jeg aldrig set dem før, tror på at de godt vidste at der var noget galt. De fik snust og slikket hende farvel. Derefter puttede vi hende i en stor skotøjsæske, som nu står med en blomst liggende på låget, så vi kan begrave hende i morgen tidlig......
AGATHE
Tak for 2½ år, som har været fyldt med glæde over at du selv valgte at bo hos os.
Vi vil komme til at savne dig din dejlige kat....
Hygge i haven....
Er du snart færdig med det kamera, og giv mig så noget at spise...
Leg med vandet i trampolinen.
Højt på strå i det nye domæne.... i vores nye bolig...
Holder lige styr på det hele.
Håber det vare længe inde de får ryddet op her
ude i deres nye udestue, syntes hun at tænke.
Og lige et P.S.
Mange vil nok syntes det er noget pjat at være
så ked af det over en kat,
så ked af det over en kat,
men hun var en del af vores familie.....
Og så til allersidst, så er jeg faktisk ligeglad med
hvad folk tænker, for hun var min elskede kat.
Århh Dianna, hvor jeg føler med dig - og jeg ved hvordan du har det. Vores dyr er og bliver en stor del af vores familie, så når de går bort er det som at miste en nær ven...
SvarSletJeg kan også blive rasende over, at folk ikke engang gider gøre sig den ulejlighed, at stige ud af bilen og lægge dyret ind til siden...det er SÅ respektløs...*skummer af vrede*
Jeg sender dig MANGE tanker....og Agathe - må du hvile i fred i kattehimlen :0)Hun ser ud til at have været en dejlig kat, der helt bestemt har nydt at bo hos jer.
Mange knus herfra
Hej Dianna.
SvarSletHvor gør det mig ondt at høre. Godt hun lå så tæt på, mange gør det ikke. Ser tit døde og helt uigenkendelige katte på motorvejen og tænker på de ejere det ikke får deres kat at se igen. Hun var en meget smuk kat.
Hilsen Pia
Tak for jeres søde ord.
SvarSletDet er så tomt, selv hundene virker påvirkede af det.
Åhh det er jeg ked af at høre ;o(
SvarSletHerhjemme er dyrene altså også en del af familien og havde også selv et indlæg om min elskede kat i dec. jeg føler med dig.
Folk regner ikke en kat for noget når de kører en ned.......de burde skamme sig
Julie
Hvor er det trist, jeg får helt tårer i øjnene, jeg har elsket mine katte lige så højt, som du har elsket din, så forstår din sorg. Men hvor er det fint, som I har fået sagt farvel til hende, og hvor er det nogle dejlige billeder og minder I sidder tilbage med :)
SvarSletNej hvor er det trist. Det er ikke pjat at blive ked af at miste et kæledyr. De er en stor del af familien. Da vi måtte aflive vores gamle hund, var jeg ked af det i lang tid. Jeg får helt tåre i øjnene af den fine afsked i alle sammen gav hende.
SvarSletKh Randi
Åh Dianna, hvor er jeg ked af at læse dit indlæg. Tak for hilsen hos mig omkring (u)heldige Pelle, som jo indtil videre klarer det bedre end din Agathe.
SvarSletVores elskede kat Darcy mistede vi jo i Januar, også til en bil - og det er simpelthen så forfærdeligt, når sådan noget sker. De bliver jo en del af familien, de firbenede.
Man får næsten lyst til at flytte til en bilfri ø ;o)
KH
Frau Putz