Nu er det endelig min tur til ferie.
Efter at have passet kontoret alene i 3 uger, blev det endelig min tur i fredags til at gå på ferie.
Og hele 4 ugers frihed venter mig.
Fredag startede vi med at tage en tur på Vorbasse marked.
Min beskedne høst var 10 ngl. bomuldsgarn og 2 ngl. strømpegarn.
Så man kan da ikke sige at jeg fråsede med pengene.
I går lørdag var min mand og en kammerat i gang med at fælde træer i vores indkørsel, det lignede en urskov, da vi flyttede ind. Så alt skal fældes. Og sikke et arbejde skal jeg lige hilse og sige.
Imens de var igang der, fik jeg gjort rent i hele hytten, hvilket var tiltrængt, for energien har ikke været til det i de 3 uger hvor jeg har passet kontoret alene.
I dag kører vi så grene på genbrugspladsen, for det er desværre for vådt til at vi bare kan brænde det af, selvom det ville have været det nemmeste.
I skrivende stund i denne lille pause, har vi været afsted 4 gange, og der er til mange flere ture. Og i sidste weekend, kørte vi nok 10-11 gange.
Men det lysner, nu kan man se himlen når man kører op igennem indkørslen.
Når vi er færdige i dag, skal jeg vist bare slappe af resten af dagen, og i morgen med.
Vil godt lige mærke at ferien er startet, manden skal nemlig på arbejde i den uge vi kommer til, så der er frit lejde med hvad jeg har lyst til at lave.
God søndag til jer alle.
hav en rigtig god ferie. Du lyder til at trænge til den:-)
SvarSletHej Frk. Frydkær
SvarSletTusind tak skal du have.
Jeg trænger rigtig nok til ferien, men måske ikke så meget mere end alle andre.
Men man får jo så pokkers ondt af sig selv, når alle andre holder ferie, og man selv skal vente. Og så er det oven i købet selvvalgt at jeg holder ferie så sent.
Men endnu engang tak for dine ord.
Kh. Dianna
Jeg vil da lige ønske dig en rigtig dejlig ferie og endnu engang tusind tak for hjælpen! Kram fra Lotte
SvarSlet