tirsdag den 6. juli 2010

Frk. Smilla hygger...

Vi fik jo som bekendt en lille ny mis her for nylig.
Frk. Smilla er faldet helt utrolig godt til, 
vandrer rundt mellem hundene som
om hun aldrig har bestilt andet.

Her er hun fanget i et roligt øjeblik,
med hygge i fars arm, en eftermiddag
hvor vi er kommet hjem fra arbejde.


Nu er hun også begyndt at være ude.
Er ved at opdage den store vide verden.
Her med overblik fra stablen af brædder.

Vi håber så at hun kan finde ud af at blive væk fra
hovedvejen, som ligger lige nede for enden af haven.


Når man så har været ude og opleve verden,
bliver man noget så træt,
at fadet med lys kan bruges som hovedpude.

Det skal så lige siges, at normalt må hun
ikke være på spisebordet, men vi nænnede altså ikke
lige at skubbe hende ned da hun lå så sødt.



En dejlig kat som helt klart er faldet godt til hos os.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar