lørdag den 7. august 2010

Arbejdslørdag... og bagagerumsmarked...

Igen i dag har vi "knoklet" i haven, eller rettere sagt på den ene side af vores indkørsel.

Der er den vildeste urskov, som består af alle mulige selvsåede træer og pil som har fået lov til at vokse vildt i de sidste 10 år (de forrige ejere har intet gjort hverken inde eller ude i de 10 år de har boet her).

Så vi er igang med at klippe ned, og føj, hvor er det bare hårdt arbejde.

Jeg fælder med sav og saks, manden min klipper i mindre stykker, så det kan være i vores Ford transit, da vi ikke er de heldige ejere af en trailer.

Men det går fremad, omend langsomt, men vi kan se at vi kommer fremad, men også at vi i hvertfald har 1 år eller 2 med arbejde i haven, før vi har fået den nogenlunde til at se ud som vi gerne vil. Oven i skal vi jo også lige have sat 1. salen i stand, håber det bliver startet op i løbet af efteråret/vinteren. Så jeg kan få mit værksted / hobbyrum.

Nå men vi skulle jo så lige en tur eller 3 på genbrugspladsen med noget af det grenaffald der var for i dag.
Og på første tur spottede vi et bagagerumsmarked ved gymnasiet tæt på genbrugspladsen.
Blev lige enige om at vi skulle lige hente et læs mere inden vi bevilgede os selv en pause, med at kigge på, hvad boderne havde at byde på.

Da vi havde hentet et læs mere og fået det læsset af, holdte vi ind på markedspladsen

Og se så....
Jeg var så heldig at finde disse 3 sæt.
Dem måtte jeg bare have med hjem til det sæt jeg havde i forvejen.







2 kommentarer:

  1. Hvor er det nogle skønne Babuska dukker, du fik med dig hjem. Dem er jeg også på evig udkig efter, men er ikke så heldig som dig. Har kun 3 små dukker.

    SvarSlet
  2. Sikke en fin samling af babushkaer -heldige asen:-)
    Jeg ville gerne have været afsted, men vi har lige rigeligt at se til i øjeblikket, så det blev ikke denne gang.

    Glæder mig over at du og manden gav jer selv tiden midt i jeres arbejdsknokleri:-)

    Knus Louise

    SvarSlet