Hun har de sidste 3-4 ugers tid været meget ked af det og meget pjevset og pylret.
Det var kommet efter at hun havde været til tandlæge på sygehuset hvor hun var i narkose.
Vi har ikke rigtigt kunnet finde ud af om det var fordi hun havde ondt eller om hun bare var utilfreds med tilværelsen i en periode.
Mit moderhjerte havde det ikke godt med det, så derfor tænkte jeg, at et besøg ville gøre både hende og mig godt.
Da jeg træder ind af døren på bostedet kan jeg høre hende og hun sidder og sludrer midt på gangen i hendes stol, mens hun venter på sin morgenmad. Og da hun ser mig, får jeg et dejligt stort smil.
Pyha...., Tanja er tilbage. Hun var ved at være sig selv igen. Personalet syntes også det er dejligt, for de havde jo også været lidt frustreret over ikke at vide hvad der generede hende.
Jeg giver hende morgenmad, og derefter gør vi klar til en gåtur.
Vi tager rollatoren, da jeg syntes hun godt kan gå selv, selv om jeg ved det så bliver en kort tur.
Det blev ½ km. Hvilket faktisk er langt at gå for hende, når hun er vant til at sidde i kørestolen.
Hun var også lidt træt da vi nåede tilbage. (Har lige målt det på I Forms hjemmeside, hvor de har et program hvor man kan måle sin rute op. Rigtig smart.)
På vej ud i det dejlige solskinsvejr,
som dog alligevel var rigtig koldt og blæsene.
Vi hygger derefter med en dvd, "Monsterjægeren", og hun følger godt med i den, mens jeg lige får ryddet op i hendes klædeskab. Det rodede lidt, men det er også svært når det er 8 forskellige mennesker som ligger tøjet på plads.
Jeg sidder og strikker lidt, mens hun stadig hygger med filmen.
Dybt optaget af filmen.
Slutter af med at give hende frokost inden jeg kører hjem.
En rigtig dejlig formiddag med en glad og godt tilpas datter igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar