søndag den 10. april 2011

Dejlige venner kan man ikke få for mange af...

I dag har vi været i haven fra morgenstunden. Der er jo rimelig meget at se til, når man har overtaget et hus, hvor de forrige ejere slet ikke har lavet noget de 10 år de har boet her.

Nu er vi ved at være færdige indenfor, efter 1½ år hvor vi har sat huset i stand fra A - Å, der mangler nu kun et par enkelte lister, som kan vente til en regnvejrsdag.

Så da solen skinnede allerede da vi vågnede kl. 7.30, var der dømt havedag.

Vi har fået lavet en masse, og kroppen er øm.
Ca. kl. 14.00 sad vi lige og holdt pause i solen, og snakkede om at vi faktisk ikke rigtig gad at lave mad i dag, når man sådan har knoklet, i det samme ringer min telefon.

Det er så et af vores dejlige vennepar, som lige ville høre hvad vi havde gang i, det fortalte jeg så, så siger de sørme, at det vidste de næsten godt, så de havde lige købt lidt ind, så vi kunne komme kl. 17.15 og spise med hos dem.

Det er SGU' da venner der vil noget, vi skyndte os at sige JA TAK. Og vi glæder os til at komme derop og blive forkælet.

Vi har nu lige været i bad, både manden og jeg, så nu kan vi være bekendt at vise os ude i byen.
Og nu vil vi starte bilen, og sætte kurs mod noget lækkert aftensmad, som vi ikke selv har lavet.

Dejligt...

Fortsat god søndag til jer alle....

Opdatering.... 11.04.2011
Vi fik lækkert grillmad, med gode bøffer, salat, ovn-kartofler og flutes med hvidløgssmør... UHM.... derefter en mega stor grill-pølse og til slut en is til dessert.

6 kommentarer:

  1. Dejlig med sådanne venner..og dejlig at I har nået en masse i haven.;)

    SvarSlet
  2. Dejligt at have sådan nogle gode venner. Også fortsat god søndag til jer.

    SvarSlet
  3. det er nemlig bare så skønt at slippe for at lave aftensmad og når man så ovenikøbet kan indtage maden sammen med skønne venner, ja så bliver det ikke bedre. hyg jer :-)

    SvarSlet
  4. Sådan nogle venner kan man IKKE undværer og hvor er det bare skønt, de ringer lige netop i dag, hvor I har allermest brug for dejlig mad og selskab efter en arbejdsom dag i haven.
    Kommer der billeder af haven på et tidspunkt ? *Kigger nysgerrigt på dig* :0)
    Stort knus og DEJLIGT MED DEJLIG PÅ; at du er tilbage med ny router :0) Juhuu (du har været savnet)

    SvarSlet
  5. Hej alle
    Tusind tak for jeres hilsner.

    Der vil komme billeder af haven, når vi er nået lidt længere.

    SvarSlet
  6. Sådan nogle venner er guld værd:-)

    SvarSlet