mandag den 28. februar 2011

Ugletop

Så fik jeg denne søde top færdig.
Den kan findes på AMIO.

Opskrift og garn købt på Håndarbejdsmessen
sidste år i oktober.

Ugle-top / børnevest i Blend bamboo, str. 1½-2 år.

Farve nr. 8029.
Se billede 4, lånt fra www.hjertegarn.dk

70% Bamboo
30% Bomuld

Vaskes ved 40 grader.
(Er blevet vasket en gang)

Brystvidde: ca. 54 cm
Hel længde: ca. 33 cm





lørdag den 26. februar 2011

Se lige her.....

hvad vi har besøg af i vores have..... 2 stk....
de kommer hver morgen og hver aften.
Billederne er taget i morges.






De er sultne og spiser af
grantræerne og rhododendronerne.

Hundene syntes ikke helt om at have gæster
så tæt på hundegården i deres have.



Så de skælder lidt ud, når de opdager at de er der.

tirsdag den 22. februar 2011

1. sal...

Så er der stikkontakter, strøm, lamper, fodlister, og afslutning på trappen.....

Jeg mangler så kun at få sat en afslutningsliste på afslutningen på trapperepoén, vindueskarme i det store rum, malet de synlig bjælker og pletmalet de steder hvor tømreren er kommet til at lave mærker på de nymalede vægge.
Men de ting er noget jeg kan gå og nusse med selvom vi får flyttet ting op.
Så i morgen kan jeg begynde at flytte mine ting op, og få indrettet mit længe ventet krearum.

Og så kan stue-etagen måske komme til at ligne sig selv igen, når alle mine krea-ting bliver flyttet fra stue, køkken, soveværelse, bryggers og badeværelse (det badeværelse som stadig mangler et badekar).

søndag den 20. februar 2011

Lakeret gulv.....endelig

Så lykkedes det endelig for os...., at få lakeret gulvet på 1. sal i denne weekend.

Det fik 1. gang i går, og i formiddags fik min mand mellemslebet gulvet, for derefter at atøvsuge det hele for slibestøv.
Og så kunne jeg gå i gang med at give 2. lag lak.

Nu kan vi så bare vente til ca. kl. 18.00, for at se om det måske skal have 3. gang, det håber jeg ikke.

Billeder må I lige vente med, da kameraet selvfølgelig rendte tør for strøm lige som jeg skulle til at lægge billederne ind på computeren.

God søndag.

Opdatering......

Gulvet skal desværre have 3. gang lak...., det ser ikke helt fint ud endnu.

Vi venter dog lige til i morgen eftermiddag med at give det lak, da vores elmand kommer i morgen formiddag, og hvis vi giver det her i aften, er det ikke ok for ham at kravle rundt deroppe for at ordne stikkontakter.
Når han så har ordnet el i morgen formiddag, giver vi som sagt lak i morgen eftermiddag, onsdag eller torsdag kommer tømren for at sætte døren i ind til værelset, vindueskarme på ved vinduerne og fodlister hele vejen rundt. Derudover starter han op på kvisten og åbner op i taget til en terassedør.

Og så kan vi snart se enden på det... JUHU...

Her kommer de lovede billeder....:




onsdag den 16. februar 2011

Stilhed på jobbet...

Rigtig mange har ferie i denne uge.
Vi sidder 4 tilbage, hvor vi plejer at være 12.

Tror også rigtig mange af vores
lokale virksomheder holder vinterferie,
for telefonen er også så stille.

Selv vores kantine har lukket her i denne uge.

Så for at få noget at spise til frokost,
vandrede jeg lige i Aldi,
som ligger en spytklat væk fra min arbejds-pind.


Der fik jeg lige provianteret til frokost,
lidt brød,


og lidt pålæg,
som er lagt i køleskabet til det skal bruges.

Fandt så lige disse skønne påskeliljer,
som står i min dejlige vindueskarm,
med et billede af mine to dejlige tøser,


det smager da lidt af forår...

God onsdag til jer alle...

søndag den 13. februar 2011

Besøg ved yngste-datteren

Da manden min jo skulle på arbejde i går formiddags, valgte jeg at køre på visit ved yngste-datteren.

Hun har de sidste 3-4 ugers tid været meget ked af det og meget pjevset og pylret.
Det var kommet efter at hun havde været til tandlæge på sygehuset hvor hun var i narkose.

Vi har ikke rigtigt kunnet finde ud af om det var fordi hun havde ondt eller om hun bare var utilfreds med tilværelsen i en periode.

Mit moderhjerte havde det ikke godt med det, så derfor tænkte jeg, at et besøg ville gøre både hende og mig godt.
Da jeg træder ind af døren på bostedet kan jeg høre hende og hun sidder og sludrer midt på gangen i hendes stol, mens hun venter på sin morgenmad. Og da hun ser mig, får jeg et dejligt stort smil.

Pyha...., Tanja er tilbage. Hun var ved at være sig selv igen. Personalet syntes også det er dejligt, for de havde jo også været lidt frustreret over ikke at vide hvad der generede hende.

Jeg giver hende morgenmad, og derefter gør vi klar til en gåtur.

Vi tager rollatoren, da jeg syntes hun godt kan gå selv, selv om jeg ved det så bliver en kort tur.

Det blev ½ km. Hvilket faktisk er langt at gå for hende, når hun er vant til at sidde i kørestolen.
Hun var også lidt træt da vi nåede tilbage. (Har lige målt det på I Forms hjemmeside, hvor de har et program hvor man kan måle sin rute op. Rigtig smart.)

På vej ud i det dejlige solskinsvejr,
som dog alligevel var rigtig koldt og blæsene.

Vi hygger derefter med en dvd, "Monsterjægeren", og hun følger godt med i den, mens jeg lige får ryddet op i hendes klædeskab. Det rodede lidt, men det er også svært når det er 8 forskellige mennesker som ligger tøjet på plads.
Jeg sidder og strikker lidt, mens hun stadig hygger med filmen.

Dybt optaget af filmen.

Slutter af med at give hende frokost inden jeg kører hjem.

En rigtig dejlig formiddag med en glad og godt tilpas datter igen.

fredag den 11. februar 2011

Opdatering på vores 1. sal...


Så har tømreren endelig været her igen..., og vi har fået sat nye vinduer i, i gavlene. Der mangler dog stadig lige kvisten, men da han skal have åbnet ud til taget for at gøre plads til en terassedør, vil han gerne vente med det, til han er nogenlunde sikker på at det holder tørvejr i ca. 1 uges tid.

 Vindue i værelset.

 Vindue i det store krea-rum.

 Det store rum, set hen mod trappen og værelset.

 Det store rum, set fra trappen.

Trappe-repo.

Vi fik sat glasvæv op onsdag og torsdag de steder hvor der skulle være glasvæv, og tømreren var lige på kort visit i dag for at fuge alle hjørner og kanter, inden han tog på ferie.
Så nu er det klar til at blive malet.

Manden min skulle dog lige på arbejde, og har lang vagt i dag, fredag og vagt lørdag, så der får vi ikke malet, men vi regner med at få malet alt det hvide søndag.
Så har jeg uge 7 til at få malet brunt på de synlige bjælker.

Næste weekend står så i gulv-lakeringens tegn.

Det skal være en dag hvor vi kun gør det, for når det har fået 1. lag lak, skal det tørre i 4 timer, derefter skal det slibes og have 2. lag lak. Hvor lang tid det så skal stå inden man kan benytte rummet igen, kan jeg ikke lige huske. Men processen kræver at vi kan være klar efter 4 timer, og det vil være lidt træls på en hverdag, hvor vi har været på arbejde. For så bliver klokken sikkert mange inden vi bliver færdige.

onsdag den 2. februar 2011

Trøjer til barselsgave

Da jeg fandt ud af, nu snart for længe siden,
at hende her, skulle have en lille dreng,
gik jeg i gang med at strikke små drengeting.

For så kunne hun selv vælge hvad hun helst
ville have til lillebror, når han bliver født.

Sidste gang jeg var ude ved hende,
fik hun så lov til at vælge,
på betingelse af,
at hun først får den når hun har født.

Hun har valgt denne dejlige bløde lyseblå sag.
Så den ligger klar til hende,
som barselsgave når hun har født.

De to andre har jeg sat til salg på Amio,
da jeg ikke lige har andre som skal have små drenge,
og den nederste er allerede blevet solgt.