fredag den 7. maj 2010

Der er stadíg glæde i det lille hjem....

......, trods den kedelige hændelse i tirsdags.

Vi nyder de 2 dejlige "drenge" vi har.

De giver os så meget glæde i hverdagen,
og det hjælper lidt på savnet af katten,
når man sidder og der kommer en våd hundesnude og
presser sig ind under armen, for at sige...:
du skal ikke være ked af det,
snak nu med mig, jeg er jo lige her.... 

Lucca - 6½ år


Max - næsten 5 år og Lucca - 6½ år.

torsdag den 6. maj 2010

Som lovet...... billeder fra vores nye "gamle" hus

BEDRE SENT END ALDRIG.....

Nu da vi er flyttet ind, har jeg så endelig langt om længe fået tid til at lægge billederne ind som lovet.

 
 
 
 

Jeg vil ikke skrive så meget, hellere lade billederne tale for sig selv.

Og I er meget velkomne til at stille spørgsmål.


tirsdag den 4. maj 2010

R.I.P. Agathe

Min dejlige kat er blevet kørt ned, her til aften mellem kl. 20.45 og 21.30.
Hun lå 5 meter fra vores indkørsel, lige så fin og hel, men ude midt på vejen.

Et er at hun er blevet kørt ned, det er jo nok desværre uundgåligt når man bor så tæt på hovedevejen, men det der kan tænde mig fuldstændigt af, er at bilisten som har påkørt hende bare er kørt videre, uden lige at tjekke om hun var i live eller om der var et telefon nummer som man kunne ringe på.....

For vi ville aldrig bebrejde nogen at de er kommet til at køre hende ned, men en besked havde været rar at få. Nu var vi "heldige" at hun havde været på vej hjem, og derfor lå 5 meter fra vores indkørsel, så vi opdagede hende.

Og når nu uheldet har været ude, så er jeg glad for at jeg lige havde nusset med hende og fodret hende inden jeg skulle køre yngste datteren hjem til hendes bosted. Og at det var sket i løbet af de 45 minutter jeg var væk, så hun ikke skulle ligge der hele natten og måske have endt som en most kat, fordi hun netop lå ude midt på vejen, og der var ingen som ville have en chance for at se hende før de havde kørt over hende.

Hun var helt varm endnu da jeg kom, så jeg trøster mig med at hun har været død med det samme. Jeg fik samlet hende op og lagt ind bag i bilen, og kørte det sidste stykke op på vores gårdsplads, fik lukket hundene ud, så jeg lige kunne få hende ind uden de "overfaldt" mig. Puttede hende i et håndklæde, og hun lå på køkkenbordet mens både min mand og jeg tjekkede om hun nu trak vejret osv. osv. Men hun var helt væk.... desværre, så jeg tog hende op til mig og sad og puttede med hende lidt tid, fik hundene ind så de kunne snuse til hende, for ellers ville de ikke kunne forstå hvor hun var blevet af. De var forbavsende rolige, så rolige har jeg aldrig set dem før, tror på at de godt vidste at der var noget galt. De fik snust og slikket hende farvel. Derefter puttede vi hende i en stor skotøjsæske, som nu står med en blomst liggende på låget, så vi kan begrave hende i morgen tidlig......


AGATHE
 Tak for 2½ år, som har været fyldt med glæde over at du selv valgte at bo hos os. 
Vi vil komme til at savne dig din dejlige kat....


Hygge i haven....


Er du snart færdig med det kamera, og giv mig så noget at spise...


Leg med vandet i trampolinen.

Højt på strå i det nye domæne.... i vores nye bolig...
Holder lige styr på det hele.
Håber det vare længe inde de får ryddet op her
ude i deres nye udestue, syntes hun at tænke.

Og lige et P.S.
Mange vil nok syntes det er noget pjat at være
så ked af det over en kat,
men hun var en del af vores familie.....

Og så til allersidst, så er jeg faktisk ligeglad med
hvad folk tænker, for hun var min elskede kat.

mandag den 3. maj 2010

Overspringshandling...

Jeg har flere forskellige ting som skal gøres færdigt i huset, men kan ikke helt få taget mig sammen, da jeg syntes det sjove ved det er gået lidt af fløjten nu, især når vejret er godt og jeg gerne vil sysle i vores nye have og så få strikket trøjen til min nevø færdig.

Jeg strikker på liv og løs, glemmer lidt de små manglende projekter i huset, såsom lige at male de sidste brune bjælker en sidste gang osv...., og så i lørdags skulle der lige ske noget andet, da mine arme ikke kan klare at strikke for længe ad gangen...

Så jeg kom lige på at min nevø skulle have en lille tillægsgave, så han kan tænke på sin Faster indimellem, de bor i Herlev og vi i Vejle, så det er ikke så tit vi ses.

Havde været i stof2000 og i vores lille billige stofforretning for at shoppe lidt stof, til et pudebetræk. Måtte så lige i Jysk i lørdags for at købe en pude som kunne være indeni.

Det blev til denne søde pude, hvis jeg selv skal sige det.






Nicolai på den ene side....


og elefanter på den anden side.


Sluttet af med knapper, så betrækket kan tages af og vaskes.

Så nu kan Nicolai tænke på Faster hvergang han putter med sin pude, han elsker nemlig at putte med puder....

God mandag til jer alle....