lørdag den 5. november 2011

Afsked....

...fik vi taget i onsdags.

Ældstedatteren har været hjemme på leave fra Afghanistan, og skulle retur til sit arbejde.

Det var lidt hårdt at få sagt farvel, men holdt masken til jeg sad i bilen bagefter.
En enkel tåre blev det til. Ved tanken om at der nu går 4 mdr. inden hun kommer hjem igen og kan få kys og kram.
Så nu er angsten og frygten flyttet ind igen, desværre. For jeg er jo så stolt af hende, men er bange for at hun ikke skal komme hjem igen.

Torsdag gravede jeg mig lidt ned, og fik påbegyndt min oprydning på 1 .sal.
Fredag har jeg været i byen med mine 2 skønne veninder, vi var ude at spise, og derefter skulle vi ned på vores pub.

Men, men, men, vi havde ikke lige tænkt over at det var dagen hvor julebryggen blev frigivet, så der var fyldt med MANGE unge mennekser alle vegne.
Vi var et par steder, men det var ikke til at komme ind for de unge mennesker.
Derfor sivede vi om i en af de små gader, hvor der ligger et lille værtshus...., og sikke en stemning der var der. Det var folk på vores egen alder og ældre, og sikke en broget skare, men meget sjovt at sidde og kigge på. Det var også til at snakke, for der var ikke så meget støj som der er mange af de andre steder.

Hyggelig aften med veninderne. Glæder mig til næste gang.

I dag har jeg tullet rundt i nattøj det meste af dagen. Haft det lidt dårligt. Drikker ikke ret meget pga. mit medicin, men igår fik jeg åbenbart lige den ene drink for meget som gjorde at min mave gik helt i stykker.

Men ville nu ikke have undværet den dejlige tur.
Tak TØSER...

God søndag i morgen.

2 kommentarer:

  1. Åh du aner ikke hvor glad jeg er for at høre at jeg ikke er den eneste der har haft nattøj på hele dagen!!! :O)
    Det var en kanon hyggelig aften i går og jeg glæder mig lige så vildt til vores juletur!! Også selvom der ikke er fest og ballade involveret!!
    Vi har vist allesammen K og jer i tankerne og jeg kan i hvert fald sige, at jeg glæder mig til hun kommer hjem igen!
    Tak fordi du er dig

    Knus herfra

    SvarSlet
  2. Ja, det var sikkert næsten lige så hårdt denne gang, at sige farvel til datteren... håber de næste 4 måneder kommer til at løbe afsted...

    SvarSlet