lørdag den 12. november 2011

Midtvejsmøde....

Jeg har lige haft ældstedatteren hjemme på leave, og fik hende sendt afsted igen sidste onsdag (d. 3. nov.), og igen denne gang gav min krop mig et vink med en vognstang, at jeg altså ikke kan lide det. Har ligget syg med feber og div. siden i mandags. Det var lige sådan da hun tog afsted i juli, ugen efter lå jeg syg, også med feber og div.

I dag har vi været til midtvejsmøde på kasernen i Holstebro, og det river lige lidt i det hele.
 
Det dårlige fra i dag, er at man mærker savnet rigtig meget når man kører ind på kasernen, for man ved det er der hun ellers har sin dagligdag.
Det andet dårlige fra i dag, var at der var så pivkoldt i den gymnastiksal vi skulle være i, at jeg sad og klaprede tænder, og det er sgu ikke særlig smart at fryse sådan, når man lige har ligget syg med feber, kunne da også mærke det i min hals da mødet sluttede. Det skal så lige siges at jeg havde både en trøje og en jakke på, så det var ikke fordi jeg ikke havde nok tøj på.
 
Det gode fra i dag, var at jeg kom i snak med en rigtig sød mor til en af de andre soldater. Bruger ellers ikke det netværk ret meget. Har det meget svært med at åbne mig for folk jeg ikke kender, der er det nemmere at få det skrevet ned, og så har jeg det ude, det meste af det.
Det andet gode fra i dag, var at vi fik datoen for hvornår de påregner at de er hjemme fra Afghanistan, og der kunne vi trække 1½-2 uge fra den første dato vi havde fået, så JUHUUUU..., nu er der kun ca. 3 mdr. tilbage....
 
I eftermiddag har jeg hygget og varmet mig i mit køkken, fået syet nogle elefanter sammen, som Lotte nok gerne snart vil have....

6 kommentarer:

  1. Hej Dianna!

    Jeg kan næsten mærke, hvordan min krop ville have det, hvis det var mig der skulle sende en af mine afsted.... Præcis som dig.
    Men hvor er det dejligt, at du får hende hjem før forventet.

    God weekend.
    Knus Randi ♥

    SvarSlet
  2. Uh jeg kan næsten ikke vente !! :O)

    Dejligt at de har flyttet datoen i den rigtige retning!!

    Fortsat god bedring!
    Knus fra mig

    SvarSlet
  3. Hvor dejligt for jer. Jeg kan ikke huske om jeg har fortalt det, men min datter boede i Brasilien i 2 år. Ikke et land i krig, men et land med høj kriminalitet, og det var hårdt, samtidig med et det var spændende. Og vi havde heldigvis den glæde at vi kunne besøge hende 3 gange. Den ene gang, da hun blev gift derude, var vi der en hel måned. Men det kan I jo desværre ikke. Dog ved du nu hvornår hun kommer...

    SvarSlet
  4. Hej alle tre
    Tak for jeres søde kommetarer.
    Ja det er så dejligt at vi nu ved lidt mere præcist hvornår hun kommer hjem igen.
    Og vi glæder os.
    Kan I have en dejlig søndag, her skinner solen.
    Knus Dianna

    SvarSlet
  5. Hej Dianna
    Jeg kom lige tilfældigt forbi her på din blog.. Jeg er selv pårørende til en soldat, som var afsted på hold 10, så jeg kender kun alt for godt hvordan du har det.. Tag en dag af gangen. Det er mit bedste råd.. Og så skal I bare glæde jer helt vildt til hun kommer hjem. Det er som at blive født på ny. En fantastisk følelse :-))Alt held og lykke med det hele :-) Mange hilsner fra Solveig

    SvarSlet
  6. Hej Solveig
    Tusind tak for din kommentar.

    Ja det er med at tage en dag af gangen.
    I dag har hun haft ringet hjem, og fortalt at de havde fået den endelige dato for hjemkomst.
    Og JUHU, endnu 14 dage er trukket fra.
    Så nu er det snart, sådan føles det i hvertfald.
    Kh. Dianna

    SvarSlet