søndag den 12. februar 2012

Total afslapning....

Denne weekend har været i total afslapningens tegn, som mange af de forrige har været også.
Det er ikke den store energi der plager os i øjeblikket.

Tror måske at efter ældstedatteren kom helskindet hjem fra Afghanistan, gik gassen lidt af ballonen, og energien har ikke været så stor. Har brugt tiden på, bare at være.
Det har vist også været tiltrængt.

Vi har fået sovet længe og alligevel er der sneget sig lidt krea ind imellem tv-kiggeri, computer, snak og hygge.

Fredag fik vi dog lige støvsuget, men gad simpelthen ikke at vaske gulvene, da de var nogenlunde at kigge på.
Manden min gik tidligt i seng, men det var jeg ikke helt klar til, strikkepindene var i gang.
Fik lavet kant og hank på min lille rød/hvide taske som jeg har været i gang med rigtig længe.
Og fik taget masker op halvvejs rundt på den lilla taske som har været i gang i endnu længere tid.

Lørdag var der også gang i strikkepindene.
Var begyndt på et sjal, da jeg var til Krea-lørdag ved Mamma-krea i Fredericia for et par weekender siden. Opdagede dog at der var mere end en fejl i, så det fik jeg trævlet op og fik strikket op igen til hvor jeg var nået til inden fejlene blev opdaget.
Lørdag fik jeg også påbegyndt at få syet mærker i yngstedatterens tøj. (Som har ligget siden jul og hendes fødselsdag d. 2. jan.). Fik fundet mærkerne frem, fik klippet prisskilte af det nye tøj, o.s.v. Men måtte opgive da jeg var klar til at sy. Blev simpelthen lige pludselig så utilpas, med kvalme, ondt i maven, svimmelhed og sitren i hele kroppen, at jeg var nødt til at gå i min seng.

Har sovet ekstremt dårligt natten til søndag. Var vågen rigtig mange gange, men det blev ikke rigtigt til mere. Og søndag morgen var jeg nogenlunde, omend meget træt af den brudte søvn igennem natten.

Satte mig derfor i min lænestol, og fik sagt, at i dag "gider" jeg ikke lave noget.
Men alligevel har jeg jo fået lavet lidt. Startede med at få vasket noget tøj, så vi kunne få rent på, på arbejde.
Derefter kravlede jeg på 1. sal igen, og fik syet de mærker i yngstedatterens tøj. Ville også have lappet hendes cowboy-kjole, men havde ikke lige noget af det der dobbeltlimende vliseline eller hvad det nu hedder, så det må lige vente til en anden dag.
Da det var gjort, fik jeg ryddet op på mine 2 arbejdsborde. Fandt derefter mine smykketing frem, og fik monteret 3 par øreringe, som jeg har lavet i porcelænsler.
Inden jeg tog til Krea-lørdag fik jeg lavet nogle maske-makører, og de blev rigtig gode. Så nu da jeg havde tingene fremme, fik jeg påbegyndt lidt flere. 14 stk. blev lavet helt færdige.

Så var det tid til "Lykke" og lidt aftensmad. Bagefter fik sjalet lige et par pinde mere.
Lidt blev der lavet i løbet af weekenden, men faktisk kun lystbetonede ting, lige på nær støvsugning og tøjvask.
Så man kan vist godt kalde det for total afslapning.

Billeder må I have til gode, da lyset ikke var særlig godt da jeg ville fotografere.....

3 kommentarer:

  1. Det lyder som om I har trængt til at slappe af og det kan man godt forstå!

    Og jeg nyder tanken om at hun er vel hjemme!!

    Vi ses på lørdag til mere krea-hygge og fnis og ballade

    SvarSlet
  2. Jeg kan sørme godt forstå, at I har trængt til at slappe af. Jeg tror, at dit/jeres system har været i alarmberedskab i mindst 1/2, måske uden, at I rigtig vidste det. Men kroppen mærker det. Og nu er den træt. Og jeg tror, at det du lige har gjort i weekenden er den bedste kur. Slappe af og gøre, hvad du lyster, når du lyster. Og det skal dælme også være tilladt :-)

    SvarSlet
  3. Hej I to dejlige damer; Lotte og Fru Olsen

    Tusind tak for jeres søde ord.
    Dejligt med forståelse for afslapningen...

    Håber alt er vel hos jer begge.

    Og til Lotte; Glæder mig til på lørdag.

    Knus Dianna

    SvarSlet