Vores 2 dejlige hunde...

For et par uger siden, syntes jeg at vores

8-årige Lucca gik og skrantede

Han drak en frygtelig masse vand, sov meget,

men ville alligevel tit ud, havde en frygtlig dårlig ånde

og så ud som om han havde tabt sig.

Googlede lidt, med et dårlig resultat,

så hvis man skulle tro hvad der stod,

kunne Lucca godt have sukkersyge.

Derfor ringede jeg til dyrlægen forrige torsdag.

Udfra det jeg fortalte kunne han ikke udelukke

at det var sukkersyge, så han syntes,

jeg skulle komme med ham fastende om fredagen.

Han ville prøve at tage en urinprøve, og hvis det

ikke var nok, så også en blodprøve, for at udelukke

både sukkersyge, nyrene og leveren.

Vi kom derned, og han fik en lille urinprøve.

Den viste ikke noget, men for at udelukke andet,

tog han en blodprøve.

Og imens den kørte igennem maskinen,

fik jeg spurgt lidt ind til, hvad nu hvis det

var galt med nyrene, hvad udsigter der så var.

Den kære dyrlæge fortæller, at hvis det var nyrene,

så var der ikke så meget at gøre,

for Lucca ville langsomt blive forgiftet,

når hans blod ikke blev renset...

Mens jeg stod og fordøjede beskeden,

og tænkte at han skulle i hvert ikke lide,

bippede maskinen at den var færdig.

Resultatet var klar.....

Alle Lucca´s "tal" var fine,

lå middel i alle grupperne,

så han var ikke nyresyg,

der var ikke noget galt med leveren....

Dyrlægen konkluderer;

at Lucca sikkert har gasser i sine tarme,

som han åbenbart ikke kommer af med som han burde,

og derfor lugter han ud af munden.

Og jeg skal lige sige, at normalt kan jeg godt klare

en dårlig hundeånde, men......

denne her lugter virkeligt rådent.

Så diagnosen lyder på:

EKSTREM DÅRLIG ÅNDE

Men skidt pyt....

Lucca fejler ikke noget livstruende, og vi

kan beholde ham mange år endnu.

Max (sort) og Lucca (lys)