De to dage har bare været brugt til at gemme sig i hulen herhjemme. Og det var lige det jeg trængte til. Får det sådan en sjælden gang imellem. Bare at gemme mig, og være mig selv. Sove længe og lave lige det jeg har lyst til.
Jeg tror denne gang, at det er kommet af, at vores hus-projekt er gået lidt i stå. Der er desværre ikke sket så meget siden d. 17. okt., fordi VVS-mandens tilbud var alt for dyrt i forhold til det han skulle lave. Og så stort et budget har vi altså heller ikke. Dagene er så gået med at manden har prøvet at få fat i nogle andre VVS-mænd og høre hvad de skulle have for at lave det der skulle laves. Og vi kan ligesom ikke komme videre før der har været en VVS-mand og lægge rør og afløb ind.....
Samtidig kunne vi også godt se at dagen for udflytning fra nuværende bopæl nærmede sig med hastige skridt.
Og jeg tror mit hulebo-gen kom ud i lys lue, da jeg kunne se at vi slet ikke kunne nå bare at få køkkenet færdigt. Og vi skal holde jul for hele familien i år.....PANIK, PANIK....
Fredag middag ringede min kære mand så hjem for at sige, at han havde snakket med vores udlejer og han havde ikke lejet huset ud endnu, så vi kunne få lov til at blive så længe vi ville, bare på månedsbasis.
Vores udlejer havde gået og tænkt på at han skulle ringe til os, for som han sagde, hvorfor skulle det gå nemmere for os med at sætte i stand end for alle andre. Og det var derfor han ikke havde lejet det ud endnu. Hvilken herlig udlejer.... TAK.
Det hjalp jo så rigtig meget på humøret. Fik så tilpas energi igen, at jeg fik syet de før omtalte, for store dynebetræk, så de passer ældste datters dyne. Og da hun ville komme hjem på besøg lørdag, tænkte jeg at jeg hellere måtte få dem lavet, så hun kunne få dem med hjem til Holstebro igen.
Fik så meget stof i overskud...
...... som jeg egentlig havde udtænkt en plan for, lige indtil ældste datter kom hjem i går. Hun ville rigtig gerne have at jeg lavede ekstra pudebetræk af det. Så røg den ide med at lave et ternet dynebetræk ud af de 2 farver. Syntes ellers at det kunne se fedt ud. Nå, men skidt pyt, finder nok på noget andet.
Fredag fik jeg købt ind til nogle andre projekter, som nok skal blive vist frem når de er blevet lavet. Hvis jeg når så langt, men det håber jeg.
Har desuden fået lavet 4 huer mere til Red Barnet's projekt.
Og fået påbegyndt et par hjemmestrikkede sokker til min dejlige kollega's datter på 1 år og 9 mdr.
Som jeg havde lovet hende i september... Men bedre sent end aldrig.
Katten syntes det har været indevejr i dag, for koldt til at drage på tur som hun plejer fra morgenstunden.
Så hun har hygget i sin vindueskarm i dag.
Derudover har vi lørdag fået kørt 4 læs affald fra projekt hus, på lossepladsen, (de gamle radiatorer, toilettet, gamle gulvtæpper, trægulvet fra gangen og gipsplader fra stuen), og søndag, væltet skorstenen inde i huset, som ikke var i brug mere og pillet 15 m2 fliser op foran huset, så man kan komme til at grave ned til vandrørene som kommer fra vandforsyningen.
Så alt i alt en meget produktiv weekend. Men hold da lige op hvor har det været koldt. Sidder i skrivende stund og har stadig ikke helt fået varmen i hele kroppen, selvom det er næsten 3 timer siden vi kom hjem.
Glæder mig til lidt senere, til jeg kan kravle under dynen, og se en film på dvd'en, med mit sokke-strikkeprojekt i hænderne.
God søndag aften.
P.s. Har forøvrigt også fået læst denne bog færdig.
Den kan helt klart anbefales, især hvis man har en soldat i familien som skal udstationers i en krigzone.
Og det har vi jo ligesom lige..., vores ældste datter er jo soldat og drager til Afghanistan i august 2011.
Det kan godt være at nogen ikke syntes den er god, men sådan er vi jo heldigvis så forskellige.
Det kan godt være at nogen ikke syntes den er god, men sådan er vi jo heldigvis så forskellige.
Hold da op hvor har du været flittig :-) Og skønt at I fik lidt ro over byggeprojekt og flytteriet :-)
SvarSletJa, det gav lidt ro i sjælen at vi kunne blive her på gården, indtil vores eget hus er til at bo i.
SvarSletOg når jeg netop har haft sådan et par "mørke" dage, bliver jeg altid fyldt med energi bagefter, så det er jo ikke skidt for noget, andet end at det er godt for noget andet.
Der er da godt nok sket noget i jeres lille familie siden i torsdags. Jeg skal lige love for at det går stærkt. Dejligt at I kunne blive boende så længe I vil. Ja- håndværkere har altså et andet tidsgen end vi andre- vi skulle for 4 år siden have lavet soveværelse, køkken og badeværelse. Det ville iflg tømereren tage 3 uger- det varede 9 uger og de fattede ikke engang at de var gået over tiden---- sært.
SvarSletHåber du har fået energi til at komme på arbejde igen.
Hej Karin
SvarSletJo energien er kommet tilbage, jeg skal kun arbejde de næste 5 dage, og så har jeg en uges ferie. Og det tror jeg lige jeg kan overskue...
Mange søndagshilsner fra Dianna
Hold da op et tempo du har på. Godt at høre at julen er reddet :o)
SvarSletGod søndag
Det er imponerende som du har fået vendt energien til noget positivt med alt det du har fået lavet på de dage.
SvarSletVi har et år til jul også været under ombygning af store dele af huset. Vi skulle også holde jul her men ændrede hurtigt planer og holdt jul ved svigerforældrene og pyntede op hjemme med masser af stearinlys i byggerodet, så det blev faktisk rigtig hyggeligt at arbejde i resten af juledagene. Vi var såmen så tossede at vi dansede rundt om en gulvlysestage en af dagene og sang "nu er det jul igen". Faktisk en af de jul vi bedst husker ;-)
Hej Sonnie
SvarSletJa det er dejligt at vores jul er reddet. Så er der lidt ro på der.
Hej Fru Westerskov
Det er sjovt som de ting der ser allermest skidt ud, kan blive vendt til det man husker allerbedst.
Når jeg har de sorte dage bliver de som regel altid efterfulgt af en masse energi. Ved ikke helt om det er for at retfærdiggøre at man har tilbragt 2 dage på at dase...., eller om det bare er energi man får samlet sammen på de dårlige dage.
Men i hvertfald de dårlige dage er over for denne gang.
Og glæder mig til at skulle være sammen med i hvertfald 3 kollegaer i morgen.
Uf jeg ville også gå i "sort" efter sådan en omgang. Dejligt at jeres udlejer kan og vil hjælpe jer.
SvarSlet