Hvert år inden jul, har jeg 2 dejlige veninder, som jeg tager på juletur med.
Vi har bla. været til Jul i Tivoli x 2 og Jul i Den Gamle By, og i år havde vi besluttet at vi ville til Tønder, for at se Det Gamle Apotek, og efterfølgende en tur over grænsen, så vi kunne få købt ind til jul.
Vi har haft den skønneste tur, trods det, at det har regnet hele dagen. Men hvad gør det når vi har solskin i vores hjerter....
Efter at have været igennem samtlige 46 rum i Det Gamle Apotek, var vi godt trætte, og derfor fandt vi cafen over Julemandens værksted, også en del af Det Gamle Apotek. Rigtig hyggelig cafe, hvor vi fik varm cacao og belgisk vaffel..., uhm.... hvor det smagte godt.
Derefter gik vi videre i gågaden i Tønder og fandt den fineste garnforretning, og en rigtig hule af en hobbyforretning.
Da vi havde fået set det vi ville, vendte vi næsen mod bilen, og kørte over grænsen.
Vi fik handlet i Fleggaard, og derefter spisning på den lille "krostue" ved Calle.
Landede hjemme på matriklen igen, ca. 12 timer senere. Godt trætte og godt fyldte af dejlige indtryk og herligt samvær, ondt i kæben af at grine og snakke. Så alt i alt en rigtig fantastisk dejlig tur med de 2 skønneste veninder.
Og næste års juletur er allerede aftalt.
Billeder må I lige tænke jer til, da kamera og computer nægter at samarbejde, de kommer senere.
God weekend.
Ja det var den sjoveste tur og jeg undres stadig over, at vi kan sidde og snakke i timevis uden at løbe tør for emner..hihi Monstro det er fordi hele verdenssituationen bliver vendt? Eller er det bare fordi vi er piger og vi har jo, som bekendt, 6000 ord at bruge pr dag.. (Jeg tror nu de var så godt og vel brugt da vi kom hjem)
SvarSletJeg glæder mig allerede til næste gang