Vi nåede også fint til Købmandsgården i Harrislee, og fik handlet pålægschokolade og sprutdrikke til ældstedatteren. Da vi så skulle videre, ville bilen ikke starte, den var død, som i DØD...., ingen rekation overhovedet når nøglen blev sat i og drejet.
Heldigvis fandt vi et sødt ægtepar som gerne ville prøve at hjæpe os, de havde startkabler i bilen, men næh nej det ville ikke lykkedes. Derefter prøvede manden at trække os i gang, men heller ikke det hjalp.
Så tilbød de at slæbe os til Padborg, for så var vi da på den danske side af grænsen.
Det var jo mægtigt sødt af dem.
De bor dog ikke så langt fra os, men han turde ikke rigtig slæbe os hele vejen til Vejle, da træktovet ikke var så langt, og når der ikke er strøm på bilen, virker bremsen heller ikke ordentlig. Han var bange for at vi ville ramme ind i ham hvis vi ikke kunne bremse. Det var jo også forståeligt. Havde ikke den store lyst til at skulle betale reperation af deres bil også.
Så vi endte på en tankstation i Padborg kl. 18.45, onsdag aften hvor alle værksteder er lukket.
På tanken mente de at der var et åben, ca. 1 km. længere henne, direkte modsat retning af stationen.
Vi travede derhen og konstaterede at de havde lukket, men havde døgnservice, og det ved vi jo godt hvad koster....
Så vi travede tilbage til bilen og fik pakket det vi ville tage med, så det ikke lå og fristede i bilen, da den ikke kunne låses på alle dørene da der ingen strøm var på.
Vi havde lige inden vi nåede tilbage til bilen ringet til min veninde, som fandt bus- og togtider til os, dem ringede hun om, da kl. var 19.22.
Der ville køre et tog kl. 19.34, som ville køre til Fredericia og så skulle vi skifte der. Men 12 min. til at finde stationen og vi andede ikke hvor den lå, det var lidt umuligt, og jeg går ikke så hurtigt pga. min ryg. Der ville så også køre en bus kl. 20.11, hvor vi så ville lande i Sønderborg, og der kunne vi så muligvis komme videre fra.
Vi fandt stationen, og busstoppestedet, og bussen kom, MEN..., den kære rejseplan havde lige glemt at skrive at man skulle skifte i Kruså og Røde Kro inden man landede i Sønderborg, og den tid vi ville være i Sønderborg ville svare til hvornår det næste tog kørte. Så vi blev hurtige enige om at så ville vi hellere vente 1½ time på Padborg station.
Det var jo dejligt vejr, jeg havde mit hækletøj med, vi havde drikkevarer og snolder i tasken, og der var en bænk vi kunne sidde på. Tilmed et toilet i stationsbygningen vi kunne benytte. Det eneste vi manglede var lidt overtøj, for på et tidspunkt blev det lidt køligt.
Endelig kom toget og vi var på vej hjem, nåede Fredericia kl. 22.58 og toget til Vejle ville køre kl. 23.11, og da kl. var 23.31 var vi på Vejle Banegård, der valgte vi godt nok at tage en taxa hjem, for den sidste bus hjem var kørt kl. 22.45, og jeg orkede ikke at gå 5 km hjem. Vi har jo også 2 hunde som trængte voldsomt til at blive luftet.
Så kl. 23.50 trådte vi ind ad døren herhjemme, ca. 5 timer senere.
Under hele vores rejse havde min mand kontakt med flere kloge hoveder han kender, og de var alle mere eller mindre enige om at det var batteriet som kunne været faldet sammen, og vi har overhovedet ikke forstand på biler, udover hvordan man skal køre i dem.
Så om torsdagen tog manden sydpå sammen med en ven og nye batterier til bilen, i håb om at de bare skulle skiftes og bilen så ville køre igen.
Men næh nej, hvem har sagt at det overhovedet skal være nemt.
De måtte køre hjem med uforrettet sag.
Gode råd var dyre, men en anden kammerat vidste hvor man kunne låne en biltrailer som kunne bære vores Ford Transit, og han har en bil som kan og må trække så meget. Så turen gik til Padborg igen fredag aften kl. 18.00, og kl. 23.30 var de hjemme igen og bilen står nu ved mekanikeren og afventer mandag morgen, hvor vi så kan få en diagnose og en "KÆMPE" regning.
Og ja, vi skulle nok have haft et autohjælp-abonnement, men det har vi så lige ikke husket, da det var en spritny bil vi fik for 5 år siden og der var autohjælp på de første 2 år. Og det er så lige smuttet....
Det betaler vi så prisen for nu. Men sådan er livet jo bare engang i mellem.
Men inden alt det her skete, havde vi bestilt billetter til Fjordsejlads på Vejle Fjord med vores yngstedatter som bor i Børkop. Vi skulle jo så have hende hentet, hun sidder i kørestol. Og toget kan vi ikke bare tage, for lige netop i Børkop kan du ikke komme på den perron hvor toget kører mod Vejle. Og mod Børkop kunne vi godt have kommet med, med en kørestol, men du kan ikke komme af i Børkop, for der er heller ikke en lift som kan hjælpe dig af. Desuden skulle vi have haft bestilt handicaphjælpen onsdag formiddag for at de kunne nå at arrangere det.
Så vi (jeg og manden) tog toget til Børkop og havde bestilt en taxa til at hente os, en med lift, og vi blev kørt til havnen i Vejle.
Og vi havde en pragtfuld tur på Fjorden. Med masser af is og kolde drikke, der var ikke en vind som rørte på sig, vandet var næsten blikstille.
Vi ringede efter taxaen igen da vi var kommet i land, og nåede Børkop kl. 16.45, hvor vi fik yngstedatteren afleveret ordentlig, og vi kunne så lige nå bussen kl. 17.10.
Men i Vejle kørte den næste bus hjem mod os først kl. 18.45, så vi nåede lige at få handlet lidt og sad og nød vejret på banegården i ca. ½ time inden bussen kom. Vi var hjemme kl. 19.05.
Godt trætte og tænksomme over hvor meget mere besværligt hverdagen er når man ikke har bil.
Hvad der normalt tager 12 min., transport Vejle - Børkop, tager ca. 1½ time og er hundedyrt.
Men alt i alt en dejlig dag i selskab med yngstedatteren som syntes at det var dejligt at have været ude og sejle.
Vejle Fjord broen set fra havnesiden på vej ud...
Vejle Fjord broen lige efter vi
har passeret den på vej ud...
Skonnerten Matha som vi sejlede forbi lige
inden vi skulle sejle tilbage til havnen...
Tirsbæk Gods, på vej ind mod havnen igen..
Yngstedatteren og Skipper
Mange søndagshilsner fra en billøs familie....
Dianna
