Men det passede ikke helt. Opdagde da jeg skulle tømme mit kamera, at der faktisk var noget at vise frem.
Før sommerferien havde min lillebrors svoger hjulpet os med at få yngstedatterens computer til at virke, så hun kunne spille hendes specielle spil på den. RIGTIG MANGE TAK FOR HJÆLPEN.
Og når vi spurgte ham hvad han skulle have få det, så svarede han, at nu når det var Tanja han hjalp, skulle han ikke have noget. Men så lige pludselig ringede min lillebror og sagde at Søren godt ville have noget alligevel. Gisp tænkte jeg, har vi nu råd til det....
Hans beskeden ønske var en brødkurv af stof, i stil med Steltons modeller, og yae, det ønske kunne jeg i hvert fald opfylde. Har i tidernes morgen syet en til min lillebror og svigerinde, og det var den han havde set.
Så her er Sørens brødkurv, håber du er tilfreds med den.
Det andet har ikke været i gang i meget lang tid, fik dog gjort den ene del færdig i juli måned, forklædet til min kære kollega, og i sidste uge fik jeg lavet skåneærmerne.
Cilla skulle jo have det i tirsdags, da det var hendes sidste arbejdsdag.
Sjældent har jeg set en som blev så glad for sin gave, som Cilla gjorde.
Jeg håber at Cilla syntes det er ok jeg viser hende frem her, iført forklæde og skåneærmer, da hun simpelhen er så skøn en kollega.
Tredje projekt er et billede, jeg havde lovet at male til en anden kollega, hvis barnebarn skulle have det.
Og endelig efter x antal måneder blev jeg færdig. Det er jo svært, når man også skal nå noget herhjemme.
Min kollega havde givet mig en seddel med ønske om hvad der skulle være på billedet, og der skulle være 3 blomster, som lignede Lamaze's blomsterrangle...., derudover skulle der være en snegl, en edderkop, sommerfugle og mariehøns.
"Misson kompletet", denne kollega blev også bare så glad, for det var bare så godt, som hun sagde. Meget bedre end hun havde forventet, og så kan man vist ikke forlange mere. Billedet blev også afleveret i tirsdags.
Jeg er stadig i gang med mit Granny Stripes,
men lige inden vi tog til Skagen,
opdagede jeg at der var 2, ja hele to, fejl i tæppet,
et par rækker nede,
og så måtte jeg jo trævle op,
for jeg ville kunne se fejlene hele tiden.
Det har så gået langsomt, men støt fremad, og nu
er jeg ved at være på højde med det jeg var inden
jeg trævlede op, så skal nok snart vise det frem igen
I fredags var jeg til Vejle by night...
og der var jeg heldig at finde dette sæt fra Rice,
til halv pris, så jeg slap med kr. 26,-
Det tror jeg, var billigt nok.
For sættet måtte i hvert fald med hjem.
Wauw, det er sandelig fine ting og sager, at du har fået fra hånden. Maleriet er jeg helt ekset med. Skøøøøøøøøøøønt motiv og dejlige lyse farver. Brødkurven og skåneærmer er også rigtige fine. Og så skriver du, at du ikke får noget fra hånden !
SvarSletEt tæppe tager tid, men mange bække små.....
Jeg har to oldemor tæpper, som jeg håber bliver hæklet sammen i vinter, og et hexagon tæppe er også på vej.
Hej Manna
SvarSletTak skal du have for de rosende ord.
Modtageren af billedet var også ganske godt tilfreds, så hun har yderligere bestilt nogle med klovne på, så det må jeg se om jeg kan klare.
Ja, der var som skrevet alligevel nogle færdige projekter, flere end jeg lige havde regnet med.
Dit hexagon tæppe er jeg helt vild med. Det har så skønne farver. Og glæder mig til at se dine oldemor tæpper når de er færdige.
Og ja, tæpper tager tid....