lørdag den 30. juli 2011

Dilemma...

For en del år siden blev jeg veninde med en dejlig pige, på min egen alder. Vi havde det hyggeligt og rart sammen, og var kreative sammen.

Men tiden gjorde at det var sjældner og sjældner vi var sammen. For 4 år siden da jeg fyldte 40, inviterede jeg hende med til en pigekomsammen. Men hørte først fra hende via en sms, dagen før svarfristen udløb, at hun desværre ikke kunne. Det var jo også helt i orden. Vi kan jo alle have planer.
Det der gjorde mig ked af det dengang, var at jeg slet ikke hørte fra hende på dagen, enten et telefonopkald, sms eller et kort. Og har faktisk ikke hørt fra hende siden.

Har dog mødt hende en enkelt gang, da jeg var ude og handle, og tilbød at hun kunne komme forbi til en kop kaffe.... og se vores nye hus. Men hun kom ikke... gav ikke lyd fra sig.
Mødte hende så tilfældigt sidste år, da manden og jeg var ude og spise, og de sad ved bordet ved siden af. Kunne godt mærke på hende at hun var ked af at det var gået som det nu var gået.
Sagde til hende at hun da kunne kigge forbi til en kop kaffe, og ja det ville hun gerne.

Men...., så er der gået yderligere et år, og her i starten af juli fik jeg så en sms fra hende om jeg stadig mente det med en kop kaffe.
Ja det gjorde jeg, men ville gerne vente til efter ældstedatteren var sendt godt afsted til Afghanistan.
Det var helt ok, og hun vil så skrive til mig sidst på måneden, for at vi kan aftale hvornår det passer.

Jeg har så gået og tænkt her i de uger der er gået, mærket efter i maven, og et eller andet sted har jeg faktisk ikke lyst til at se hende igen. Syntes at 4 år er lang tid, uden at have givet lyd, og så tro at man kan genoptage venskabet igen.

Så jeg tror at jeg vil skrive til hende og sige jeg ikke kan finde "plads" til hende i mit liv nu. Har fået andre og tættere veninder siden.

Er jeg helt forkert på den?  Er jeg bare mavesur?, fordi jeg blev så skuffet dengang! Skal jeg give en chance? eller..... genoptage venskabet og lade som ingenting.....???

8 kommentarer:

  1. Jeg ville lade hende sejle sin egen sø. I mit liv er der ej plads til den type mennesker som ikke har tid til andre med andet det behager dem selv. Vil man nyde på man også yde...

    SvarSlet
  2. Hvis du virkelig ikke føler venskabet giver dig noget, eller at du ikke har plads i dit liv, så skal du jo lytte til det.

    Omvendt kunne det måske være rart at få snakket åbent sammen om, hvad der er sket, og enten få sat punktum eller genoptaget venskabet. Der kan jo være sket ting i hendes liv, som har været årsag til tavsheden. Og så må du jo afgøre med dig selv om det er ok.

    Når det er sagt, er det min erfaring at forskellige livsperioder har forskellige venskaber.

    SvarSlet
  3. Hej I to.
    Jeg har lige i øjeblikket allermest lyst til at gøre som "Garn, hund og kat" siger, men alligevel også lidt som "Fru Olsen" siger.

    Jeg må lige afvente og se om hun overhovedet giver lyd fra sig, inden skolernes sommerferie er slut.
    For hvis hun ikke gør, så er det helt slut...
    Tak for jeres gode kommentarer.
    Knus til jer begge.
    Kærlig hilsen
    Dianna

    SvarSlet
  4. Hmm den er lidt svær... Men .. Jeg kender det alt for godt.. Man vil gerne det hele men, man når det bare ikke .. og pludselig er der gået mere end et år.....

    Sådan havde jeg det med en ... og vi sås så her til marts og det var som om vi slet ikke havde været væk fra hinaden, og det var en meget hyggelig eftermiddag..

    Vi har ikke haft tid til at ses igen, men vi sende lige lidt smser , bare lige så vi ved vi er der...

    Så hvis jeg var dig ville jeg byde hende velkomme.. og så tage den der fra...

    Men.. det er kun din mave der kan sige hvad der er bedst for dig....

    Hyggehygge
    Marianne

    SvarSlet
  5. Hmmmm - umiddelbart "gider" jeg heller ikke mennesker der lover og lover, og intet bliver til noget alligevel... men som Fru Olsen skriver, der KAN jo være sket noget i hendes liv, som har gjort, at det har været svært/umuligt for hende, at genoptage/holde Jeres aftaler ved lige...

    Så, jeg tror jeg ville - som du selv skriver det, give hende en chance til det "nye" arbejdsår igen starter, og så se om hun giver lyd fra sig...

    Held og lykke... ;-)

    SvarSlet
  6. Jeg har været i samme situation som du står i lige nu og jeg valgte altså at lade maven bestemme!! Den ved som oftest bedre end jeg selv gør, hvad der er det rigtige!!
    Og jeg har ikke fortrudt min beslutning!!
    Knus til dig og maven

    SvarSlet
  7. Kære Dianne - Der er en ting du må tage med i dine betragtninger om hvor vidt du skal se veninden eller ej. Det er at du er gået videre i dit liv og damen ønskede ikke at være en del af det. Hun er måske stadig på samme niveau som den gang og det er derfor at du ikke føler du har lyst til at se hende igen. Der er også den situation "Gør hun det igen og igen" situation. Det formoder jeg at du ikke kan leve med. (undskyld dette sene indlæg - så det først idag) Venlig hilsen og ønsker dig et godt liv

    SvarSlet
  8. Undskyld, Dianna !!! ... Fik stavet dit navn forkert - Det er jo vigtigt at man huske hinandens navne og staver dem rigtigt. Det viser respekt!! ^¿^

    SvarSlet