fredag den 29. juli 2011

Tomhed...

Tomheden fylder lige i øjeblikket.

Nu har man i nogle uger vænnet sig til at ældstedatteren var flyttet hjem, med dertil hørende støj, uro og ekstra ting stående rundt omkring.

Nu er det stilheden der præger det hele, sammen med tomheden.

Angsten og gråden er tæt på hele tiden, trods det at hun kun har været afsted i knap 2 døgn.

Angsten for at der skal ske hende noget vil nok ikke aftage i de 6 mdr. hun er i Afghaninstan.
Gråden som er tæt på lige nu, bliver forhåbentligt bedre med tiden, når uroen i maven fortager sig.

Trods det, så rigtig god weekend til jer alle.

7 kommentarer:

  1. Uh, det lyder ikke som en rar periode, men jeg er sikker på, at når du har hørt fra hende, at det går godt dernede, så falder der også mere ro på hos dig, men sender dig "et drys" varme tanker
    Kh karen

    SvarSlet
  2. Uh, hvor kan jeg godt forstå dig. Min ældste boede i Brasilien i 2 år - jeg ved godt det ikke er krigsland og ikke kan sammenlignes, men alligevel. Jeg føler med dig. Du må bare tro på det og holde posiviteten for øje.

    Jeg spurgte ofte mig selv: hvad kan du bruge frygten og angsten til? Ingenting var svaret. Okay, hvad godt gør frygten/angsten for dig? Ikke noget, var svaret. Tværtimod. Okay, kan du så ikke lige så godt lægge det på hylden. Joe!

    Og tænk også på hvor få af dine bekymringer igennem livet, som egentlig har vist sig at holde stik.

    Hav en dejlig dag.

    SvarSlet
  3. Kære søde Di,

    sender dig endnu et kæmpe kram!
    Forstår godt dine tanker, og de også helt ok at have -dét er moderkærlighed ;-)

    Knus Louise

    SvarSlet
  4. Hele min lille "klan" har jer alle i tankerne.. Varme knus fra mig til jer

    SvarSlet
  5. Hej alle 4
    Tusind tak for jeres varme tanker og kram.

    Det skal nok gå.
    Skal bare lige over det værste her i starten.

    Ældstedatteren skal nok komme hel hjem igen.

    Som mor vil man jo altid have en bekymring.
    Frygten skal nok blive mindre hen ad vejen.
    Og især når vi begynder at få mails og telefonopkald fra hende, hvilket vi glæder os til.

    Endnu engang tak for jeres kommentarer, de luner mere end I aner.

    Knus Dianna

    SvarSlet
  6. Kan godt forstå du tænker, savner og er gråd labil... pyha...

    Men jeg tror, at de første uger er langt de sværeste uger... har en bekendt, der har sin søn afsted i denne tid. De kommer hjem om ca. 10 dage. Hun har også haft det rigtig svært... men kan fornemme på hende, at det dog var sværest i starten. Når "hverdagen" ligesom kommer igen, bliver det trods alt lidt nemmere...

    SvarSlet
  7. Hej Kirsten
    Jeg tror også på at når hverdagen kommer igen, så bliver det lidt lettere. Det håber jeg i hvert fald.
    Tak for din kommentar.

    Hils din bekendte og sig at hun har mine tanker.
    Gad vide om hendes søn er med til at lære min datter op...????
    Knus Dianna

    SvarSlet