torsdag den 27. oktober 2011

Hjemme igen....

.....med et lappet ben. Æv hvor er det bare ikke rart at kigge på.

Så jeg advarer alle med sarte maver og nerver, kig endelig ikke længere ned i dette indlæg.

Alle I andre, I kigger bare, så kan I se hvor slemt jeg syntes det ser ud, og hvor lidt det var når det kommer til stykket.

Frk. Smilla var meget heldig.

Hun skal nu holde sig i ro, så vidt det er muligt i 4-5 dage, så såret har en chance for at hele op, uden alt for meget bøvl. Så hun har fået hyggekrog i soveværelset og bryggerset. Nu må vi så se hvor længe hun kan holde ud at være inde, eller hvor længe vi kan holde ud at høre på hendes brok over ikke at måtte komme ud.
Hun er jo en udekat, det kan ikke fornægtes. Men vi prøver så lang tid vi nu kan, at holde hende inde.




7 kommentarer:

  1. Uhh hvor jeg bare håber det heler fint op. Håber ikke hun kommer til at bide stingene op. Rigtig god bedring med hende.

    SvarSlet
  2. Hej Pia
    Tusind tak.
    Ja jeg håber også det bedste..., indtil videre er hun flink til at lade det være.
    Det bliver nok værrer når det begynder at hele op, for så klør det også.
    Kh. Dianna

    SvarSlet
  3. Uha en omgang... Prøv at forestille dig, det var en tilsvarende stor skade på et menneskeben... Ikke nogen rar tanke!

    Men hun ser ud til at klare det flot, den tapre missepige.

    Så håber jeg, hun er klog nok til at vide, at hendes mennesker holder hende inde, fordi det er bedst for hende. Og ikke holder kattejammerrock hele natten, som min røde missedreng ville gøre.

    Sender lige en masse næsenus til hende :-)

    SvarSlet
  4. Århh, stakkels Frk. Smilla og Fru Dejlige Diana - hvor var/er det godt hun er blevet lappet sammen igen det lille pus. Sender jer mine varmeste tanker og bedste ønsker for, at hun hurtig er på benene igen!

    SvarSlet
  5. Av av av .. ja for mig ser det ud til at det bare må gøre NAS...

    Stakkels mis...

    Håber hun heler lige så hurtigt som min hund..

    Hyggehygge
    Marianne

    SvarSlet
  6. Hejsa alle sammen
    Det er et langt sår, og hvis det havde været et menneske så tror jeg ikke på at vi havde kunne hoppe sådan rundt som hun gør nu.

    Selv dyrlægen var overrasket over hvor kvik hun egentlig var, når man kigger på skaden.

    Hun har indtaget min seng, fodenden, hvor der er lagt et håndklæde og der ligger hun og putter.
    Så heldigvis ingen kattejammer...., og hvis det fortsætter sådan, er der ingen problemer med at holde hende inde.

    Det skal så lige siges at hun slet ingen smertestillende har fået, for når hun var så kvik, syntes dyrlægen ikke der var grund til at belaste hendes lever med medicin. Det havde vi mennesker nok ikke kunne holde ud, uden smertestillende.

    Tak for jeres kommentarer, og hun får næsenus, kæl og kram.... og hun nyder det faktisk nu.
    Hun er ellers en meget selvstændig kat der ikke gider for meget af det nusseri, men det skal jeg da lige love for at det gør man nu.

    Kh. Dianna

    SvarSlet
  7. Uha, det ser ikke godt ud... godt hun er sådan en sej kat ;-) er ret sikker på, at det havde jeg IKKE klaret uden smertestillende...

    SvarSlet