Sygdom blev det heldigvis ikke til. Det gik i sig selv igen efter en nat under den varme dyne.
I dag har vores datter været hjemme, som hun plejer om tirsdagen, efter hun er flyttet hjemmefra.
Om tirsdagen henter jeg hende fra skolen, når hun har fri, derefter står den på hygge indtil far kommer hjem og vi skal afsted til ridning.
Ridningen gik fint i dag. Dejligt som sædvanligt. Hjem og spise og derefter retur til bostedet.
Alt i alt en rigtig dejlig dag sammen med Tanja.
Selvom tankerne og en dum fornemmelse i maven kommer mylderne når jeg skal aflevere hende i hendes nye hjem. Er det nu også det rigtige vi har gjort, at lade hende flytte hjemmefra mors og fars trygge favn. Kan personalet nu passe ordenligt på hende.... og mange mange flere dumme tanker, som slet ikke er nødvendige.
For selvfølgelig passer de ordenligt på hende, og ja, hun har det godt, for hun er altid glad når hun skal afleveres. Smiler når hun ser personalet og de andre beboere.
Og sidst men ikke mindst, vi kan jo ikke blive ved med alt nattesjovet, når vi skal passe vores arbejde også. Tanja sover mange gange kun ml. 2 og 5 timer hver nat, mellem kl. 22.00-03.00 eller mellem kl. 03.00-07.00.
Vi er begyndt at nyde at kunne sove hele natten og sove igennem.
Men den dumme fornemmelse i maven tager nok lang tid at komme over. Og tankerne vil nok altid være der i større eller mindre grad. Men sådan er det nok at være forældre til et multihandicappet barn, der vil altid være bekymringer, hvis ikke det ene så det andet.
Hej og velkommen på min blog. Jeg har kun lige nået at læse dette indlæg på din og jeg kan godt forstå de tanker du får omkring din datter. Det er jo en beslutning der er svær at tage, men jeg tænker at jeres nattesøvn kan give meget mere overskud til de timer i nu har sammen med datteren :-)
SvarSlet