torsdag den 15. oktober 2009

Tirsdagsridning...

Også en lidt forsinket fortælling fra vores tirsdag.
Så blev det atter tirsdag, og Tanja skulle til ridning. Jeg hentede hende fra bostedet ved 13-tiden, så vi havde tid til lidt hygge inden vi skulle afsted til ridningen.

Det endte dog med at Tanja faldt i søvn, hun havde sovet dårligt et par nætter, så da hun kom hjem til mors seng, var der så hyggeligt og trygt, at hun endelig kunne sove. Hun fik en lur, og var så klar til ridning.
Ridningen gik som vanligt, rigtig godt, en dejlig glad pige på Altjo, mens far trækker ham, og rideinstruktøren går ved siden af og holder i det røde bælte, i tilfælde af at Tanja skulle være ved at falde af. Det er heldigvis sjældent det sker.


Hjemme igen fik vi god aftensmad. Storesøster nåede lige hjem på et kort besøg, da hun havde været i Give, og syntes lige hun ville vende hjemme inden hun drog mod Holstebro igen. Dejligt lige at få et knus og et kram af hende, inden Tanja og jeg skulle afsted mod Børkop til bostedet.

På bostedet var Tanja bare så natteklar, at hun lynhurtigt fik børstet tænder og fik nattøj på. Derefter ind under den varme dyne, og bare putte med mor siddende ved siden af i 10-15 min. Hyggeligt at ligge og holde mor i hånden, når man er lige ved at falde i søvn.

En dejlig tirsdag sammen med Tanja.

1 kommentar: