lørdag den 11. december 2010

Nye varer på AMIO...



Så er der lagt nye varer ind på AMIO

Se lidt af varerne her:




søndag den 5. december 2010

Endelig fik jeg lidt keramik julepynt færdigt...

Så lykkedes det mig endelig få at lidt keramik julepynt færdigt.

Ophængene er lavet i porcelænsler, og er fine hvide,
det er desværre bare ikke til at se på billederne, da lyset driller.


I kan også se dem her på AMIO

Må lige se om jeg ikke kan få taget lidt bedre billeder en af dagene.


onsdag den 24. november 2010

Giveaway in the name of LOVE hos Frk. TingelTangels Univers

Frk. TingelTangels Univers har en fantastisk Give Away, tjek hendes "Giveaway in the name of LOVE!" ud og se om du mon er heldig

Grunden er, at hun har en lille SUPERMAND i maven.

Og jeg glæder mig til at skal være "Tante Di".

Endnu engang hjertelig tillykke til jer begge.

fredag den 19. november 2010

Den dejligste tøsetur..

Hvert år inden jul, har jeg 2 dejlige veninder, som jeg tager på juletur med.

Vi har bla. været til Jul i Tivoli x 2 og Jul i Den Gamle By, og i år havde vi besluttet at vi ville til Tønder, for at se Det Gamle Apotek, og efterfølgende en tur over grænsen, så vi kunne få købt ind til jul.

Vi har haft den skønneste tur, trods det, at det har regnet hele dagen. Men hvad gør det når vi har solskin i vores hjerter....
Efter at have været igennem samtlige 46 rum i Det Gamle Apotek, var vi godt trætte, og derfor fandt vi cafen over Julemandens værksted, også en del af Det Gamle Apotek. Rigtig hyggelig cafe, hvor vi fik varm cacao og belgisk vaffel..., uhm.... hvor det smagte godt.

Derefter gik vi videre i gågaden i Tønder og fandt den fineste garnforretning, og en rigtig hule af en hobbyforretning.

Da vi havde fået set det vi ville, vendte vi næsen mod bilen, og kørte over grænsen.

Vi fik handlet i Fleggaard, og derefter spisning på den lille "krostue" ved Calle.

Landede hjemme på matriklen igen, ca. 12 timer senere. Godt trætte og godt fyldte af dejlige indtryk og herligt samvær, ondt i kæben af at grine og snakke. Så alt i alt en rigtig fantastisk dejlig tur med de 2 skønneste veninder.

Og næste års juletur er allerede aftalt.

Billeder må I lige tænke jer til, da kamera og computer nægter at samarbejde, de kommer senere.

God weekend.

tirsdag den 16. november 2010

Foto Give Away....

Tjek lige denne Give Away....

Du skal skynde dig, da den bliver udtrukket d. 17.11. kl. 12.00.

søndag den 14. november 2010

Ta-da....og vinderen er.......


Så fik jeg trukket vinderen....
Ved hjælp af RANDOM.ORG

14 deltagere....


Og vinderen blev nr. 7.....


Kommentar nr. 7 er Karin Grøn 
Karin Grøn sagde ....
Hej Dianna. Det er længe siden vi har haft kontakt men jeg håber og krydser fingre for at det bliver mig. Datteren har og er meget syg i øjeblikket og muligvis ender det emd en stomi. Det er jo ikke noget at underholde med på bloggen, så jeg nøjes med at skrive det her. Hun har imidlertid kastet sig over at brodere så hvis jeg vinder, bliver det hende, der kan få garnet, så hun kan holde smerterne i tarmen lidt på afstand med håndarbejde. Hun er nu 23 år og opgivet på Aalborg sygehus og i morgen har vi så fået en " hurtig" tid på Aarhus sygehus efter ½ års ventetid. Hun har nu været sygemeldt i over 1 år og er økonomisk også trængt pga halv kontanthjælp til unge under 25. Så vi kunne sagtens bruge noget broderegarn. Håber vi er heldige denne gang. Håber alt er godt hos dig.
2. nov. 2010 09.42 

Hej Karin
Stort tillykke med gevinsten.

Send din adresse til mig på min email:
diannanielsson(@)live.dk



fredag den 12. november 2010

Husk nu min Give Away

Min Give Away bliver udtrukket på søndag......

Det eneste du skal gøre for at deltage er at skrive en kommentar på indlægget.

Held og lykke.

Nye sko...

Jeg har længe gået og drømt om et par nye sko, og gerne et par Angulus sko, men de ved også nok hvad de skal have for dem.

Men i går tog jeg så mod til mig og gik ind i en af vores lokale skoforretninger, og fandt et par drømme Angulus sko, kørte dankortet igennem uden at blinke.

I dag har jeg gået på skyer hele dagen, uden der var noget som gnavede nogen steder.
Så alt i alt, de er sgu' pengene værd.

tirsdag den 9. november 2010

Vunden Give Away


Jeg har været så heldig at vinde i Bianca's Give Away.
Og i dag kom posten med disse fine kort.
Kuverten var åbnet lige så fint,
da posten havde leveret den i min postkasse.
Gad vide om han har troet at der måske
var penge i, når det var kort.

Men kortene var heldigvis fine og hele.

Tusind tak søde Bianca.

mandag den 8. november 2010

Opdatering på projekt 1. sal...

Sådan ser det ud efter weekendens arbejde.
Nu er der næsten ryddet, så tømren kan komme til.

Tømren har været på besøg i dag, for at se hvad der skulle gøres, og for at finde ud af hvilke materialer der skal bestilles hjem.
Hvis han bliver færdig med det han har gang i nu til tiden, så regner vi med at han starter tirsdag d. 16. nov., så der er håb om at vi får lukket med isolering inden kulden rigtigt sætter ind, og inden jul, så man kan overnatte deroppe.

Billederne taler vist for sig selv.




 

onsdag den 3. november 2010

Brev og gave fra nevøen...

I dag har jeg / vi fået brev fra vores lille nevø, min lillebrors dejlige dreng, som er 3½ år.
Han havde sendt 5 tegninger, et perlehjerte og 2 billeder af sig selv.
Dejligt at modtage sådan lige pludselig.



søndag den 31. oktober 2010

Annonce i den lokale ugeavis...



I vores lokale ugeavis er der et tillæg,
som hedder "Strøgavisen"

Inden i dette tillæg, fra i onsdags,
fandt jeg følgende annonce,
hvor de reklamerer for butikkerne
 i en sidegade til strøget.


Se lige denne fine taske fra



fredag den 29. oktober 2010

Som lovet...., GIVE AWAY

Hejsa alle jer der læser med her på min blog.

Nu må jeg da vist få skudt den Give Away i gang, som jeg lovede ved indlæg nr. 100.
Så undskyld den sene igangsættelse....

I kan være med i lodtrækningen af denne fine æske med 100 bdt. broderigarn, i 50 forskellige farver, (købt i Rema1000), hvis I lægger en kommentar inden d. 14. nov. 2010.     
 



 Vinderen bliver udtrukket søndag d. 14. nov. 2010, et eller andet tidspunkt på dagen.

fredag den 22. oktober 2010

Opdatering - uheldig ældstedatter

Efter ældstedatteren landede i Billund, tog vi på sygehuset, hvor de kiggede på de medbragte røngtenbilleder.

Lægen ville gerne have dem med på onsdag morgens konference, da han var lidt usikker på hvad der var bedst, opererer eller "bare" lade det vokse sammen, da det er et meget kompliceret brud, og derfor gerne vil have flere lægeres vudering.

Onsdag formiddag ringer han og siger hun skal komme til CT-scanning kl. 14.00, så de kan få lidt bedre materiale at beslutte ud fra.

Dog har han ikke tid til at se på billederne onsdag eftermiddag, men vil igen tage dem med på torsdag morgens konference. Hun bliver igen ringet op i løbet af formiddagen.

Får beskeden at hun heldigvis ikke skal opereres, da lægerne i London har fået sat det ordentlig sammen inden de lagde gips. Så hun skal beholde det gips på, som hun har på nu, til engang i næste uge, og der skal hun så ned og have skiftet det til noget andet gips, som hun så skal have på i 6 uger.

Derefter skal det så af, og der skal tages nye røngtenbilleder, så de kan vudere om det er groet ordentligt sammen.

Først derefter kan evt. genoptræning begynde, hvis det skulle være i orden.

Så hun skal ikke regne med at kunne komme på arbejde i de næste mange uger.
Det er lidt svært i den situation at være soldat, da det jo er et fysisk krævende job.

Håber i hvertfald det bedste for hende, at foden bliver i orden igen, så hun kan varetage sit drømmejob.

God weekend til jer alle.

søndag den 17. oktober 2010

Uheldig ældstedatter...

Ældstedatteren tog sammen med sin kærste, i tirsdags, til London for at holde 1 uges ferie.
Hun ringede lørdag formiddag, havde kun kort tid på mobilen, om jeg ville overføre nogle penge til hendes konto, for hun var kommet til skade med foden, og skulle betale hospitalet.
Forklaring ville jeg få nå de kommer hjem på tirsdag, for der var som sagt, ikke så meget strøm på mobilen.

Senere lørdag indløb der en SMS på min mobil.

Hun meldte alt vel, foden var brækket, fået midlertidig gips på, så hun kunne tage flyet hjem som planlagt tirsdag, skal så møde op på sygehuset når hun lander i DK, og have foden CT-skannet, for at få klarlagt om den skal opereres.

Hvor uheldig kan man være, og så i sin ferie.

Håber det bedste for hende. Tænker bare på alle de ugers sygefravær hun nu får. Håber de vil beholde hende i mili, da det er hendes drømmejob, hun har der. Og hun skal jo være klar til at skulle til Afghanistan, i august næste år.

søndag den 10. oktober 2010

En dejlig weekend...

Denne weekend har stået på:
  • Lørdag:
  • Strøgtur, med enkelte indkøb af kalendergaver, og div. hobbyrelaterede ting.
  • Bortkørsel af byggeaffald fra 1. sal.
  • Lidt strik...
  • Græsslåning, forhåbentlig den sidste i år. 
  •  Søndag:
  • Besøg af ældste datteren...
  • Bortkørsel af mere byggeaffald fra 1. sal.
  • Lidt mere strik....
  • Køretur til stranden ved Høll ml. Vejle og Fredericia, med hundene, så de kunne løbe løse og bade i vandet.
  • Hygge med majskolber med smør og salt, og nachos med ost og tomatsalsa med cremefraice.. UHM..
Solen har skinnet hele weekenden, så det har ikke kunnet være bedre. Og det har givet energi til at lave lidt ekstra.
Nu er vi ved at være halvvejs med at rydde på 1. salen...., så det skal vi nok blive færdige med inden så længe.
Lige nu ligger hundene næsten døde på deres måtter, godt trætte efter svømmeturen.


Det skal være skidt før det bliver godt...






Ældstedatteren på badebroen, og 2 hunde langt ude i vandet





lørdag den 9. oktober 2010

Høstfest med yngstedatteren....

I torsdags var vi til Høstfest med yngstedatteren i hendes dagcenter/praktiksted.


Det var en rigtig hyggelig aften, med levende musik, lækkert mad og godt selskab.
Hun dansede i over 1 time i streg, og det er rigtig lang tid for hende at stå og gå på hendes ben.
  
Men hun havde slet ikke tid til at komme hen og sidde igen.

På vej til dansegulvet.

Får lige en svingom med far...

onsdag den 6. oktober 2010

Skøn Give Away

Tjek lige denne Give Away hos The Puk Project.

Man kan vinde disse skønne Kähler stager.

søndag den 3. oktober 2010

Jeg er her endnu...

Denne tid går med at vi brækker ned oppe på vores 1. sal. og kører på affaldspladsen med det...., og det tager tid gør det.

Sidste weekend holdt vi mere eller mindre fri, da manden skulle lægge hus til en pokerdag med nogle kollegaer, og jeg skulle varte op.

I denne weekend har vi haft yngstedatteren hjemme til en overnatning fra fredag til lørdag, da manden havden fødselsdag i fredags. Vi hyggede med lidt godt at spise og lagkage til aftenskaffen.
Lørdag formiddag kom ældstedatteren lige hjem et smut, inden hun skulle videre til kærsten.

Så for en kort stund var vi samlet alle 4 igen. Dejligt og hyggeligt. Det er ikke så tit det sker.

Af kreative projekter har jeg gang i flere forskellige strikketøjer + 1 færdig strikketøj. Jeg kan desværre ikke vise dem frem endnu, da det er til gaver det hele, og dem som skal modtage, læser med herinde. Men det skal nok blive vist frem, når det er givet til modtageren.

Rigtig god uge...

lørdag den 18. september 2010

Bil kaput igen

Så er starteren i bilen stået af igen.

Godt gjort at man betaler mange tusind kr. for at de, (FORD), sætter en spritny starter i, og så allerede efter 14 dage er der problemer.
Vi afleverede den, så den kunne blive ordnet. Og nu igen 14 dage efter er den stået helt af.

Har dem mistænkt for ikke at have sat en helt ny starter i, men muligvis bare repareret den gamle, eller sat en "ny" brugt i.

Resultatet er i hvert fald, endnu engang at vi har en bil som ikke kan starte.
Men heldigvis står den denne gang i vores indkørsel.

Og de får lov til at lave den UDEN BEREGNING, da de ikke har gjort det ordentlig første gang og anden gang...

God weekend...

mandag den 13. september 2010

Ny garnbutik i Vejle....

JUHUUU....

Ny garnbutik åbner i Vejle...


Klik på billedet for at se teksten i større størrelse...

torsdag den 9. september 2010

Bertram...

Så blev Bertram færdig
til min lille "store" dejlige nevø på 3 år.



Strikket i Holst garn.

søndag den 5. september 2010

Søndagens projekter - del 3

Sidst men ikke mindst har vi fået hentet olie til fyret, fået indkøbt lampe til badeværelset i Silvan til minus 20 % af prisen, da de havde momsfri søndag...

Der har også været tid til lidt pauser, hvor vi har siddet og nydt solen og den flotte himmel og de hvide skyer.


Katten har også nydt det gode vejr...


Derefter har den stået på afslapning fra kl. 18.00, fået lidt at spise, hygget, og set DR1, kl. 20.00.
Var nødt til at se programmet, pårørende til faldende soldater, da ældste-datteren skal afsted til Afghanistan til næste år.

Har derefter siddet og læst lidt blogs, og faldt over denne her...., og jeg kan fuldt tilslutte mig hendes mening, og derfor svarede jeg dette:

Så er vi to som har grædt tårer den sidste time.
Jeg har det desværre tæt inde på livet.
Min ældste datter har taget det valg, at det er soldat hun vil være, og at hun tager til Afghanistan til august næste år.
Og jeg frygter bare så meget at hun ikke kommer hjem igen.
Bare tanken er så forfærdelig....
Så jeg vil også sige; Jeg hader krig...

Jeg har fortalt ældste-datteren det en gang at jeg er ked af at hun vil afsted, men at jeg respekter hendes valg og bakker hende op i hendes beslutning, for jeg tror ikke på at det vil være godt for nogen af os, hvis hun bliver hjemme, kun for min skyld. Og i og med at det er det arbejde hun brænder for, ja så må vi krydse fingre og håbe det bedste.

Godnat, med mange tanker i sindet...

Søndagens projekter - del 2

Næste punkt på dagens projekter, var at køre de sidste grene og kvas på genbrugspladsen....

JUHUUUU, vi er færdige med at rydde den ene side af indkørslen....
Set øverst fra indkørslen ned mod vejen....

Indkørslen set nede fra vejen...


Og så nede fra vejen, men næste fjerdel af stykket..

3. del af stykket...

Sidste stykke inden vejen...

Pyha det har sørme også været hårdt....,
nu mangler vi bare de resterende 2700m2

Og se lige hvad vi fandt i det sidste stykke krat.....

Et skilt fra huset tid som pottemagergård...
Ja, der har jo boet en pottemager her,
og han har også haft butik her.

Det var jo lidt med det i tankerne,
at min mand syntes vi skulle købe stedet her,
nu da jeg også arbejder med ler,
dog bare i stentøj, 
da det kan holde til noget mere end det i rødler.

Skiltet skal op og hænge i mit kommende værksted,
hvis det ikke smuldrer når det tørrer.
Det har jo ligget halvvejs i jorden.
Så der skal måske ikke så meget
til før det går helt i stykker.

Men det er da fedt at finde lidt historie
fra huset tid med andre ejere.

Søndagens projekter - del 1

Søndagen startede med et besøg ved yngste-datteren, da hendes ynglings-person blandt personalet havde sidste dag.

Nanna har været ansat i det år Tanja har boet på bostedet, og Tanja er bare så glad for Nanna, og det er gengældt. Nanna har altid tid til lidt sjov, hygge og holden i hånd hvis det er det man trænger til.
Min overbevisning på at de 2 har det så godt sammen er deres alder. De er jævnaldrene, Tanja fylder 20 til januar, og Nanna er fyldt 20 her i forsommeren. Selvom Tanja er aldersvarende med et barn på 1, så har der alligevel været noget til fælles for de 2.

Nanna har kun være på mellemrejse, for nu skal hun igang med at læse til sygeplejerske. Og tro mig, de personer som engang med tiden skal passes og plejes af Nanna er utrolig heldige, for hun er en af den slags mennesker med hjertet på rette sted, trods hendes unge alder.

Tanja havde (med mors hjælp), indkøbt et armbånd fra Pilgrim til Nanna, og mor havde skrevet et kort for Tanja.

Nanna blev rigtig glad og rørt, både for armbånd og kortet. Så vi fik sagt ordenligt farvel, nå nej, ikke farvel, men på gensyn, for Nanna ville indimellem komme forbi for at besøge Tanja og selvfølgelig de 5 andre beboere. Men som hun selv sagde, så har Tanja en helt speciel plads i hendes hjerte, og hvilken mor ville ikke smelte, når hun hører sådan noget.

Tak for et godt år, og tak for din søde måde at være på, Nanna.









Flagermus...

Ja, jeg nåede desværre ikke i kampens hede at få taget et billede, for at dokumenter at det er rigtig det jeg nu skriver.

I går aftes, da vi sad i køkken-alrummet og så TV, kunne vi høre at katten gik helt amok oppe på vores 1. sal, som forøvrigt ikke er gjort i stand endnu. Indimellem kunne vi også høre en høj piben/skrigen.

Så var vores nysgerrighed vakt, hvad kunne det dog være katten var ved at fange.

Vi skynder os derop, det skal så lige siges at der er ikke strøm deroppe endnu, så heller intet lys, og lommelygten kunne vi ikke finde. Det blev med hjæp fra lommelygten i mobiltelefonen. Og den er ikke speciel god.

Vi tjekker alle rummene efter, og opdager oppe ved en af de synlige bjælker, at der sidder 2, ja TO, flagermus, hvordan de så er kommet ind, er os en gåde.


Billedet er lånt her

Efter en halv times kamp, lykkedes det endelg at fange dem, jeg havde nemlig bestemt ikke lyst til at lægge mig til at sove, vel vidende at der var flagermus på 1. sal.

Vi får lukket dem ud, og jeg kan gå trygt i seng.

I dag har jeg så fundet ud af, at flagermus faktisk er fredet. Så derfor vil jeg lige tilføje at der ikke skete skade på dem, og de blev lukket ud i vores have, i håb om at de ville finde et andet sted at hænge ud, end i vores hus.

torsdag den 2. september 2010

Et år er gået og en beslutning er taget

Kom lige til at tjekke kalenderen.

Hold da lige op, i går var der allerede gået 1 år siden vores handicappede yngste datter flyttede hjemmefra.
Kan slet ikke forstå at det allerede er 1 år siden hun flyttede.
Syntes kun der er gået et par måneder.

Det kan nok skyldes, at selve flytningen og indkøringen er gået så gnidningsløst.

Hun er bare så hurtigt faldet til på bostedet. Og det er bare så skønt, for vi kan se at hun trives.


En beslutning blev taget i dag, mht. mulig jobskifte.

Jeg har sagt ja tak, efter jeg havde fået svar på mine spørgsmål, og syntes det faldt ud til min fordel.

Så 1. nov. tiltræder jeg mit nye job.

Jeg skal heldigvis ikke flytte hverken plads eller skifte chef.
Får lov til at blive siddende i den afdeling hvor jeg er nu, skal bare have andre opgaver.

Og jeg glæder mig rigtig meget.

God torsdag aften....

Endelig nogle færdige projekter....

Jeg skrev vist i et af de forrige indlæg, at jeg ikke havde nået at få lavet noget,som jeg kunne vise frem.
Men det passede ikke helt. Opdagde da jeg skulle tømme mit kamera, at der faktisk var noget at vise frem.

Før sommerferien havde min lillebrors svoger hjulpet os med at få yngstedatterens computer til at virke, så hun kunne spille hendes specielle spil på den. RIGTIG MANGE TAK FOR HJÆLPEN.
Og når vi spurgte ham hvad han skulle have få det, så svarede han, at nu når det var Tanja han hjalp, skulle han ikke have noget. Men så lige pludselig ringede min lillebror og sagde at Søren godt ville have noget alligevel. Gisp tænkte jeg, har vi nu råd til det....

Hans beskeden ønske var en brødkurv af stof, i stil med Steltons modeller, og yae, det ønske kunne jeg i hvert fald opfylde. Har i tidernes morgen syet en til min lillebror og svigerinde, og det var den han havde set.

Så her er Sørens brødkurv, håber du er tilfreds med den.


Det andet har ikke været i gang i meget lang tid, fik dog gjort den ene del færdig i juli måned, forklædet til min kære kollega, og i sidste uge fik jeg lavet skåneærmerne.

Cilla skulle jo have det i tirsdags, da det var hendes sidste arbejdsdag.


Sjældent har jeg set en som blev så glad for sin gave, som Cilla gjorde.
Jeg håber at Cilla syntes det er ok jeg viser hende frem her, iført forklæde og skåneærmer, da hun simpelhen er så skøn en kollega.

Tredje projekt er et billede, jeg havde lovet at male til en anden kollega, hvis barnebarn skulle have det.
Og endelig efter x antal måneder blev jeg færdig. Det er jo svært, når  man også skal nå noget herhjemme.

Min kollega havde givet mig en seddel med ønske om hvad der skulle være på billedet, og der skulle være 3 blomster, som lignede Lamaze's blomsterrangle...., derudover skulle der være en snegl, en edderkop, sommerfugle og mariehøns.

"Misson kompletet", denne kollega blev også bare så glad, for det var bare så godt, som hun sagde. Meget bedre end hun havde forventet, og så kan man vist ikke forlange mere. Billedet blev også afleveret i tirsdags.


Jeg er stadig i gang med mit Granny Stripes,
men lige inden vi tog til Skagen,
opdagede jeg at der var 2, ja hele to, fejl i tæppet,
et par rækker nede,
og så måtte jeg jo trævle op,
for jeg ville kunne se fejlene hele tiden.
Det har så gået langsomt, men støt fremad, og nu
er jeg ved at være på højde med det jeg var inden
jeg trævlede op, så skal nok snart vise det frem igen

I fredags var jeg til Vejle by night...
og der var jeg heldig at finde dette sæt fra Rice,
til halv pris, så jeg slap med kr. 26,-
Det tror jeg, var billigt nok.
For sættet måtte i hvert fald med hjem.


onsdag den 1. september 2010

Jeg får lov til at være "Tante"

Nu kan jeg godt juble det ud over hele blogland,
for nu har Louise selv offentliggjort det.

En af mine veninders datter, denne dejlige skrupsak,
skal endelig have sin lille ønskebaby.

Og hvor jeg dog under
Louise og Marco at blive forældre.

Selv om de har store familier begge to,
har Louise givet mig lov til at være "Tante Di".

Jeg glæder mig sådan til at få lov til at være "Tante".

Har jo kendt Louise siden hun var 3-4 mdr. gammel.
Så føler jo også at hun er lidt i min familie.

Stort tillykke til Louise og Marco.
Og tillykke til mormor Ross og moster Tine.

Knus til jer alle.

Ingen beslutning endnu...

Jeg har endnu ikke været inde ved chefen for at få svar på nogle af de spørgsmål jeg har vedrørende mulig jobskifte.
Han har først tid i morgen, og så må jeg vente på den endelige beslutning fra mig selv, da der er nogle ting som jeg lige skal have afklaret først.
Men jeg er nået så langt til at sige, at hvis svarene falder ud som jeg regner med de gør, så siger jeg ja til det nye job.

Kan forøvrigt se at det er mit indlæg nr. 100, så det må jeg vist hellere få fejret.
Følg med en af dagene, og der vil være en lille give away for lige at markere det.

Jeg skal lige have fundet på hvad det skal være jeg vil give væk....

God onsdag...

Knus til jer alle.